Vragregistrering

Dykningen efter Den forgyldte Sol ved Nordbornholm kom til at indgå som et interessant led i et netop påbegyndt kæmpearbejde: en systematisk registrering af gamle vrag langs vore kyster. At det er en alvorlig opgave Skibshistorisk Laboratorium har taget sig på, kan ingen være i tvivl om; den forekommer uoverskuelig, for vragene findes i titusinder, og et vrag lader sig jo ikke tilse med samme lethed som for eksempel en gravhøj. Nu er arbejdet altså igang, og det er på høje tid, for disse vrag er af betydelig kulturhistorisk interesse, og de udsættes daglig for ødelæggelse, dels af naturens egne kræfter, dels af trawl o. lign. fra kuttere med stadig kraftigere motorer, og endelig i nogle tilfælde af sportsdykkere på souvenirjagt. Den første sæson sluttede december 1969, da isen begyndte at lukke de indre farvande; da var omkring 20 vrag blevet registreret, det vil sige nøjagtigt stedbestemt, målt, skitseret og eventuelt fotograferet samt undersøgt for karakteristiske detaljer med henblik på dateringen. De fleste af disse vrag lå i Køge bugt og syd for Stevns, et enkelt altså ved Bornholm.

Af Ole Crumlin-Pedersen

Fundet her er et lykkeligt eksempel på, at sportsdykning ikke altid - set fra et skibsarkæologisk synspunkt - er af det onde. Finderne, oversergent J. Lind, sergent Leif Kofoed-Hansen og driftsleder Henrik Knudsen, har vist sig at kunne arbejde ikke blot som dykkere, men også som arkæologer, idet de i samarbejde med Nationalmuseet viderefører den påbegyndte undersøgelse på forlisstedet på systematisk vis med udgravning, registrering og kortlægning. Opmålingen foregår efter en i Norge udviklet metode: man måler de direkte afstande fra tre højtsiddende punkter i de omgivende klippeskær til udgravningsfeltet og er dermed sikret en entydig punktbestemmelse, selv om storm og bølgegang kan gøre stedet til en heksekedel og fuldstændig ændre bundens karakter på et øjeblik. Undersøgelsen fortsættes i 1970, og det er tanken da at afsøge et større område af fundpladsen med metalsøger. Erfaringerne fra dette arbejde vil kunne komme til nytte ved andre vragundersøgelser - og der skulle være begrundet håb om nye overraskelser på det sted, hvor Solen mødte sin skæbne i vintermørket 1673. (Fig. 1)

Billede

Fig. 1: Undervandsoptagelse: Dykker mea en netop fremdraget klump af sammenirrede blindmønter. - Skibshistorisk Laboratorium fot.