Vragloven
»Genstande, herunder vrag, der findes på havbunden i danske farvande, og som må antages at være gået tabt for mere end 150 år siden, tilhører staten, medmindre nogen godtgør sin ret som ejer«.
Af Redaktionen
Det er den nye vraglov, hvis hovedparagraf her er gengivet. Meningen med loven er, som det fremgår at sikre de mange historiske skibsvrag, som ligger tæt langs vore kyster, og som i de senere år i stigende grad har været truet af ødelæggelse, skønt man ellers skulle tro, at de var vel forvaret. Blandt de lurende farer var den farligste de professionelle vragfiskere, som havde forset sig på de gamle skibe, skønt det sjældent var ting af større salgsværdi, som kom op med grabben. De efterhånden talrige amatørfrømænds besøg ved vragene var heller ikke altid af det gode, og jævnlig skete det, at stenfiskere og skallegravere under deres arbejde ødelagde skibsvrag, hvis eksistens de meget vel var vidende om.
Fundet af Skuldelevskibene og svenskernes hævning af Wasa har naturligvis også virket tilskyndende på lovens planlæggere, for her så man jo, at undervandsarkæologiske opgaver kan løses, selv om det er svært. Gennem loven har man nu sikret sig, at der bliver noget tilbage til de professionelle udgravere, som vil træde i funktion den dag, staten får lyst til at se nærmere på sin nyerhvervede ejendom.