Vor ældste industri

Det er næsten syv år siden, der sidst har været skrevet om flintminerne fra Danmarks stenalder, men det betyder ikke, at man har mistet interessen for disse minder om en virksomhed, der engang har været af samfundsøkonomisk betydning. Flere gange i de forløbne år, sidst nu i sommer, har der været foretaget udgravninger, som har forøget vor viden om emnet. Det kan da være på sin plads igen at bringe en oversigt.

Af Carl Johan Becker

Billede

I flere vest- og mellemeuropæiske lande har stenalderens minedrift længe været kendt, men først for 15 år siden blev det påvist – hvad man nok anede – at en sådan virksomhed også har eksisteret her i landet. Stenalderfolkene har ikke haft tilstrækkeligt råmateriale for deres redskaber i de flintknolde, de kunne opsamle på jordoverfladen eller i strandkanten; følgelig har de opsøgt flinten der, hvor den har sit egentlige hjemsted, nemlig i faststående kridt- og kalkforekomster. Første gang, man fik teorien bekræftet, var i 1950, da der på Skovbakken ved Ålborg fandtes udstrakte forekomster af regulære flintminer. Hver skakt målte halvanden til to meter i diameter og var ført lodret ned i kridtet til et enkelt lag af flintknolde. Laget fulgte ikke den nuværende jordoverflades højdevariationer, så skakterne havde forskellig dybde, varierende fra knap een til næsten fem meter. De gamle minearbejdere har gravet og hugget sig ned til flinten og derefter udvidet skakten til alle sider så meget, som de turde; på den måde fik dens nederste del form af en bikube. Man anlagde ikke egentlige sidegange, men når en skakt var tømt for flint, gravede man en ny så tæt på den første som muligt, når de to skakters nedre udvidelser skulle holdes nogenlunde fri af hinanden. På den måde udnyttedes råmaterialet bedst muligt. Flinten blev i første omgang kun hugget groft til; senere – og vel af andre folk – blev forarbejderne lavet til dolke eller knive.

Flintminerne ved Ålborg er ikke længere de eneste af deres art her i landet. To nye fund er dukket op, begge i Thy. I 1957 opdagedes der, i kanten af en moderne kridtgrav ved landsbyen Hov i Sennels sogn nordøst for Thisted, spor af gamle nedgravninger, og denne iagttagelse førte til undersøgelse af endnu et antal flintminer, der engang har leveret råmaterialet for en storstilet produktion af flintøkser. Ved første regulære udgravning afdækkedes en skakt med et øvre tværmål på fire en halv meter og en dybde på otte meter – altså et anlæg af noget større omfang end Ålborgminerne. I omkring fem meters dybde havde man gravet et par vandrette gange efter et lag af brugbare flintknolde og havde derefter søgt endnu dybere mod næste flintlag, som imidlertid viste sig at være af dårlig kvalitet. (Fig. 1) Spredt i fylden De flintesten, man finder på marken, er oprindelig dannet i kridt og kalk. (Fig. 2) I vore bekendte klinter på Møn og Stevns ser man flinten som mørke linjer i de lyse skrænter. Når flint optræder i naturligt leje, danner den nemlig ofte lag, enten sammenhængende eller i form af flintknolde. Fandtes slagsten og en del tilhugget flint, især rå forarbejder til økser og ituslåede knolde, men ingen færdige redskaber. Denne skakt har givet minearbejderne et reelt udbytte, selv om det muligvis ikke er blevet så stort som beregnet. Derimod har en anden nærliggende skakt tydeligt nok beredt dem en slem skuffelse; den er blevet opgivet i seks og en halv meters dybde, uden at man har fundet brugbar flint.

Periode: Bondestenalder (3900 til 1701)

Udgave: Skalk 1966:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.