Vogt lys og ild
Ild frembød en alvorlig fare ombord i tidligere tiders letantændelige træskibe, så det er forståeligt, at der måtte gælde strenge regler for omgangen med det uundværlige, men lunefulde element. Ilden i kabyssen skulle altid være slukket, når der ikke blev lavet mad. Rygning var oftest helt forbudt eller henvist til ganske bestemte steder på skibet. Brød søfolkene reglerne, vankede der alvorlige korporlige straffe, eller synderen blev sat på vand og brød i skibets arrest. Det var grove forseelser og straffedes derefter. Slukningsmidlerne i tilfælde af brand var vand i spand, det forslog for lidt, når ilden greb om sig.
Af Ulrik Schrøder
Når skibene lå i havn, måske i snesevis tæt sammen, var faren for brand mangedoblet, og reglerne skærpedes. Christian 4. forbød således i 1618 brugen af åben ild og lys på de skibe, der lå i Københavns havn. Dette forbud holdt sig helt op til 1847, hvor det i nogen grad lempedes ved indførelse af brandvagter og andre brandsikrende foranstaltninger. Indtil da måtte selv dampskibe løbe ind i havnen uden fyr under kedlerne.
Som et led i sikkerhedssystemet blev der i adskillige havne bygget særlige huse indrettet med ildsteder, hvor søfolkene kunne koge deres mad og den til vedligeholdelse af skibet nødvendige beg. I Frederik 6.'s Bro- og Havneanordning for staden Ærøskøbing fra 1815 læser man således:
»Der må hverken tændes ild til at koge ved eller til noget andet brug på skibene, som ligger ved skibsbroen; ej heller må der under straf af 6 Rbd. sættes eller bæres lys uden i sikre lygter. Derimod står det de til staden hørende skippere frit at betjene sig af det på broen byggede kogehus til deres madkogning. Alle skippere uden undtagelse, som gør brug af bemeldte kogehus til begkogning, skulle være forpligtede til at erlægge 2 Rbs. af hver kommercelæst fartøjet er drægtigt til skibsbrolasten«.
Til disse kogehuse kunne kokken altså forlægge residensen, når besætningen trængte til varm mad. Tit måtte han dog ledsages af en hjælper - ikke til at bistå ved madlavningen, men til beskyttelse af mad, potter og pander. Trængslen var ofte stor ved kogehuset, og kunne en doven kok komme nemt om ved sin madlavning blot ved at overtage en andens gryder, gjorde han det.
Brændsel måtte man selv sørge for. Det hentedes i byen eller på landet, og var det først bragt ned til havnen, gjaldt det om at have et vågent øje med det og ikke lade det ligge upåagtet et øjeblik på kajen, for så kunne det snarest findes som aske i kogehuset. Bataljerne ved kogehuset kunne være alvorlige, hvad vi også kan se af den ovenfor omtalte havneanordning for Ærøskøbing, i hvis § 3 det hedder: »Enhver skal afholde sig fra al skælden, slagsmål og anden fornærmelse på skibsbroen. Ingen må hugge brænde eller andet på bropælene, hvorved de kunne beskadiges; meget mindre må nogen afbrække og borttage brædder eller pæle«. Ved overtrædelse vankede der også her store bøder. (Fig.1)
Fig. 1. Kogehuset i Ærøskøbing er kvadratisk med kegleformet tag og stor skorsten samt en senere tilbygget kvist, der i nogen grad bryder bygningens rene linjer. Bag det seksdelte vindue i kvisten havde havnefyret tidligere sin plads.
I Ærøskøbing accepteredes de strenge bestemmelser uændret helt til omkring 1860. På det tidspunkt udspillede der sig en voldsom polemik - også i den lokale avis; det man skændtes om var især reglerne for brug af åben ild ombord på skibe i havnen. Det endte med, at man fik et tillæg til havneanordningen: Fartøjerne kunne fra nu af have ild til opvarmning ombord, når det skete i sikre og forsvarlige jernovne.
Madlavning ombord måtte kun foregå i skibe med jernkabys eller muret ildsted. Tændt lys skulle opbevares i sikre lanterner. I den såkaldte vinterlagstid fra den 22. december til februar måneds udgang, når skibene lå i havn for vinteren, og der altså var særlig fare på færde, hvis der gik ild i blot ét skib, var brug af åben ild ombord fortsat forbudt, ligesom begkogning også fremdeles skulle foregå i kogehuset. Alle skibe med letantændelige dækslaster var udelukket fra de lempeligere regler. Overtrædelse af de nye bestemmelser straffedes med bøder på 2-6 rigsdaler. (Fig. 2)
Fig. 2. Det sekskantede kogehus i Assens har malerisk svejfet zinktag, der går tip i en skorsten, som igen fortsætter i en vejrfløj. I huset findes endnu jernpladen med tre kogehuller over det lave murede ildsted samt murkroge til kogegrej.
Kogehuset i Ærøskøbing eksisterer endnu, men om dets alder kan intet sikkert siges. I 1815 lå det, som vi har hørt, på skibsbroen, men det kan godt være noget ældre. I en tidligere havneanordning - fra 1787 - forbydes brug af åben ild ombord på skibene, men et kogehus nævnes ikke ved den lejlighed.
I 1850 ombyggedes det og fik endnu en funktion. Der sattes en karakteristisk kvistopbygning med et 6-delt vindue i det ene hjørne af bygningens tag, og her tændtes et lille havnefyr. Gennem en længere årrække tjente det nu som vejleder for de søfarende, der agtede sig til Ærøskøbing, hvorimod anvendelsen som kogehus ophørte i 1860'erne.
Så sent som i 1953 eksisterede bygningens ildsted stadig, men i dag er huset rammen om andre gøremål. Det rummer nu toiletter til brug for søfarende turister. Udvendig er anbragt en ferskvandshane, så der er stadig liv og uro omkring huset.
Kogehuse har været almindelige i kystbyerne ved Østersøen og Middelhavet, men de fleste er i dag forsvundet. Her i landet kendes foruden det omtalte kun to. Dragørs kogehus delte en tid lang skæbne med Ærøskøbings: En pissoirmur var bygget helt op til det, og her var der ligeledes indrettet toiletter i selve bygningen. Folk med kulturhistorisk sans fandt dog dette for groft. Ufølsomme for deres trængende medborgere fik de kogehuset retableret og fredet.
Kogehuset i Assens, der er bygget 1825-26, har der også været bud efter. I 1953 var det hensigten at rive det ned for at skaffe bedre plads til asfaltveje på havnemolen, men det lykkedes at redde det ved at få det flyttet en smule, og det indgår nu i et lille anlæg. I huset ses endnu de lave ildsteder, hvor tidligere tiders skibskokke har tilberedt så mangt et måltid mad. (Fig. 3)
Fig. 3. Ingen billedtekst.
