Vogt lys og ild

Når skibene lå i havn, måske i snesevis tæt sammen, var faren for brand mangedoblet, og reglerne skærpedes. Christian 4. forbød således i 1618 brugen af åben ild og lys på de skibe, der lå i Københavns havn. Dette forbud holdt sig helt op til 1847, hvor det i nogen grad lempedes ved indførelse af brandvagter og andre brandsikrende foranstaltninger. Indtil da måtte selv dampskibe løbe ind i havnen uden fyr under kedlerne.

Som et led i sikkerhedssystemet blev der i adskillige havne bygget særlige huse indrettet med ildsteder, hvor søfolkene kunne koge deres mad og den til vedligeholdelse af skibet nødvendige beg. I Frederik 6.’s Bro- og Havneanordning for staden Ærøskøbing fra 1815 læser man således:

»Der må hverken tændes ild til at koge ved eller til noget andet brug på skibene, som ligger ved skibsbroen; ej heller må der under straf af 6 Rbd. sættes eller bæres lys uden i sikre lygter. Derimod står det de til staden hørende skippere frit at betjene sig af det på broen byggede kogehus til deres madkogning. Alle skippere uden undtagelse, som gør brug af bemeldte kogehus til begkogning, skulle være forpligtede til at erlægge 2 Rbs. af hver kommercelæst fartøjet er drægtigt til skibsbrolasten«.

Til disse kogehuse kunne kokken altså forlægge residensen, når besætningen trængte til varm mad. Tit måtte han dog ledsages af en hjælper – ikke til at bistå ved madlavningen, men til beskyttelse af mad, potter og pander. Trængslen var ofte stor ved kogehuset, og kunne en doven kok komme nemt om ved sin madlavning blot ved at overtage en andens gryder, gjorde han det.

Brændsel måtte man selv sørge for. Det hentedes i byen eller på landet, og var det først bragt ned til havnen, gjaldt det om at have et vågent øje med det og ikke lade det ligge upåagtet et øjeblik på kajen, for så kunne det snarest findes som aske i kogehuset. Bataljerne ved kogehuset kunne være alvorlige, hvad vi også kan se af den ovenfor omtalte havneanordning for Ærøskøbing, i hvis § 3 det hedder: »Enhver skal afholde sig fra al skælden, slagsmål og anden fornærmelse på skibsbroen. Ingen må hugge brænde eller andet på bropælene, hvorved de kunne beskadiges; meget mindre må nogen afbrække og borttage brædder eller pæle«. Ved overtrædelse vankede der også her store bøder. (Fig.1)