Vikingebroen
Når man ser en moderne byggeplads med dens gravkøer og kraner, må man undres over, hvad der i fortiden er præsteret uden disse hjælpemidler. Hvordan har det været muligt med simpelt værktøj at rejse f.eks. pyramiderne eller Stonehenge? Herhjemme er det hele i lidt mindre format, og dog må vi imponeres, når vi stilles over for anlæg som jættestuerne, Danevirke eller middelalderens domkirker. Vi har mange storværker af den art, og det sker, at nye kommer til.
Af Thorkild Ramskou
I 1953 blev der fundet store, tilhugne stolper af egetræ i sydsiden af Vejleå-dalen, nær landsbyen Ravning. En arkæologisk interesseret læge, K. V. Christensen, Ødsted, fik nys om fundet, inspicerede det og målte op. Et dambrug, som blev anlagt et par år senere, bragte flere pæle for dagen, og åens uddybning og udretning øgede samlingen, nu også i dalens nordside. K. V. Christensen kom til det resultat, at der var tale om en bro, og han nedfældede sine iagttagelser i en artikel i Vejle Amts historiske Årbøger 1959.
Uddybningen af åen og nedlæggelsen af drænrør gjorde, at mosen sank sammen, så stolperne i nordsiden begyndte at stikke hovederne frem; de var til gene for pløjningen, og en halv snes stykker af dem blev derfor trukket op. Nu kom Nationalmuseet ind i billedet takket være lodsejeren Jens Lund Olsen. En kulstof 14-datering af en stolpe gav resultatet: 980, med en fejlmargen på hundrede år. Hov! En bro fra vikingetid. Værd at se nærmere på. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder, Vikingetid
Udgave: Skalk 1977:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
