Vibæk Mølle

Altså netop møllens 200-års fødselsdag!

Opmålingen af møllen fandt sted, fordi Nationalmuseets Mølleudvalg ønskede møllen nøjagtigt undersøgt, før man – under ingeniør Anders Jespersens ledelse – gik i gang med en fredning og restaurering af den. Elektriciteten har jo efterhånden fuldstændig udkonkurreret de gamle vind- og vandmøller, og hvert år forsvinder nogle af dem. Af de ni møller, der har været i og ved Sønderborg by, er nu kun en bevaret. På Als var endnu for 20 år siden fire vandmøller. Nu var kun Vibæk mølle i en sådan stand, at man kunne tænke på atter at bringe den i orden. Det meget store stuehus, der ligger ualmindelig smukt, er særdeles velbevaret, og selve stuehuset stod helt, selv om det skæmmedes af en nyere overbygning med bliktag. Opmålingen og undersøgelsen viste, at størstedelen af maskineriet var velbevaret. Kun det store vandhjul og gravhjulet var bortrådnede. En restaurering ville ikke være umulig. Møllens ejere, fru A. M. Christensen og fru M. D. Bonefeld, stillede sig meget imødekommende, og en fredningsdeklaration blev udarbejdet og godkendt af alle parter. Nationalmuseets Mølleudvalg påtog sig at restaurere vandmøllen, der derefter blev fredet. Ejendomsforholdet berørtes ikke, og ejendommens forpagter, N. Madsen, kan fortsat udnytte ejendommen som hidtil, ja han kan nu selv male sit korn til mel!

I foråret gik så håndværkerne i gang. Det var på mange måder et uvant arbejde. Bortrådnede dele af bindingsværksstolperne skulle erstattes med nyt, uden at det brugelige ødelagdes. Sydsiden blev rettet lidt op, men er dog stadig meget skæv. Taget og den nyere overbygning blev taget ned, og møllen fik stråtag igen, vinduerne blev taget ud, og i stedet indsattes dels nogle gamle luger, dels enkelte nye. Resultatet blev over al forventning. Møllen fremtræder nu, som den kendtes fra gamle billeder, med lave bindingsværksvægge og højt stråtag, med skæve mure og de fremgravede, oprindelige, toppede sten hen til indgangen (fig. 1).