Vendila

Er det mærkværdigt, at arkæologen, stillet over for et så uventet og imponerende mindesmærke, søger at få det identificeret? Hvad er det for en by, skulle den dog ikke være nævnt i kilderne? Han læser opmærksomt, og se, det er slet ikke så ganske givet, at Vendel altid er identisk med vort Vendsyssel. Lad os røbe det med det samme: det er meningen her at føre sandsynlighedsbevis for, at også byen på Lindholm Høje har heddet Vendel, at den altså har båret samme navn som landskabet.

Ynglingasaga har vi overleveret i Snorris Heimskringla. En del af handlingen foregår omkring år 700 og beskriver stridigheder mellem den svenske kong Ottar og den danske kong Frode, endende med den sidstes sejr. Den svenske flåde, skriver Snorre, løber ind i Limfjorden og hærger “á Vendli”, d.v.s. i Vendel. Da der ligger ca 500 år mellem Snorre og de omhandlede begivenheder, har man altid kastet tvivl på Snorres meddelelse og anset det nævnte Vendel for at være Vendel i Uppland, Sverige, hvor Ottar havde hjemme. Her – i det upplandske Vendel – var et kongesæde, og her er senere fundet berømte, rige grave. Når Snorre da nævner Limfjorden og det jydske Vendel, har man ment, at han har henlagt begivenhederne netop hertil, fordi han ikke har haft kendskab til 600-tallets svenske Vendel, men nok til det jydske Vendel=Vendsyssel. Meddelelsen om Limfjorden har man da ganske simpelt anset for Snorres eget påhit.

Men nu er der kommet en stor by i Limfjordsområdet, byen på Lindholm Høje. Og hvis man da i det hele taget tør bygge historie på Snorres Ynglingasaga, forekommer det mere naturligt at tage det for gode varer, som han har skrevet. Man undgår at gøre vold på teksten. Der kan have været udmærket grund for svenskerne til at løbe ind i Limfjorden og hærge i Vendel, byen på Lindholm Høje. Hvis de ikke netop ville til Vendel by, hvorfor skulle de da vove at trænge sig ind i den smalle Limfjord, hvor man havde let spil med en indtrængende, fremmed flåde. Havde det været landskabet Vendsyssel man var ude efter, havde man nok fundet et knapt så farligt sted at gå i land. Ynglingasagas Vendel synes altså at have ligget ved Limfjordens bred. Måske byen på Lindholm Høje?

Snorre er ikke den første, der nævner Vendel ved navn. Allerede Adam af Bremen omtaler den i sit skrift fra ca 1070 om de hamburgske ærkebispers historie. Adam har den uvurderlige fordel at være samtidig med de forhold, han skriver om. Og han beskæftiger sig, i væsentlig grad ovenikøbet, med de geografiske forhold. Det er ganske vist ikke sikkert, han selv har været i Danmark, men hvis ikke, har han i hvert fald sin viden fra stedkendte folk, bl.a. Svend Estridssøn. Adam skulle altså have alle betingelser for at sidde inde med gode oplysninger. Men han skriver desværre ikke altid så klart, som man kunne ønske sig, og tilføjelser i senere afskrifter gør ikke sagen bedre. Det kan ofte være svært at afgøre, om Vendel er en by eller det skal opfattes som hele vort nuværende Vendsyssel. Hvis man da i det hele taget vil lægge vind på Adams oplysninger er der ikke andet at gøre, end at kaste alle forudfattede meninger overbord og prøve at fange, hvad Adam mente og forbandt med navnet Vendila, som hans latiniserede form lyder.

Bedst er det at tage et par- eksempler. I III bog, cap. 77 fortælles om bispeindvielser, som ærkebiskop Adalbert foretog: …… til Danmark indviede han da ni: Ratolt til Slesvig, Oddo til Ribe, Christian til Århus, Heribert til Viborg, munken Magnus og Alberick til Vendel, munken Eilbert til “Farria” (ukendt) og Fyen, Vilhelm til øen Sjælland og Egino til provinsen Skåne.

Her melder usikkerheden sig ved to navne: Slesvig og Vendel. Den nuværende by Slesvig var, da Adam skrev, næppe grundlagt, om den da overhovedet eksisterede. Adam kan da have ment landskabet Slesvig, eventuelt Hedeby, der i visse kilder kaldes for Slesvig. Men den gik just tilgrunde på denne tid. – Og hvad er Vendel? Er det en by, han mener, eller er det hele Vendsyssel?

Senere afskrivere har følt sig beføjede til at bringe klarhed over sagerne ved at skrive: byen Slesvig, Ribe, Århus og Viborg og øen Vendel, men disse B-manuskripter, som man kalder dem, udgør kun en lille gruppe. Alle de øvrige afskrifter nævner navnene uden klassificering. – Her kan man lige gøre opmærksom på, at denne afskriver-tilføjelse stammer fra en tid, da Slesvig var blevet en by, og da byen på Lindholm Høje ikke længere eksisterede. Men hovedsagen er, at vi faktisk er lige vidt, hvad forståelsen af Vendelnavnet angår.

Den samme bispeindvielse omtales i IV bog, cep. 2: …… snart efter indviede han til Ribe Oddo, til Århus Christian, til Viborg Heribert og til Vendel Magnus …. og det er værd at bemærke, at ingen senere afskrivere har føjet artsbetegnelserne til disse stednavne. Stilistisk skulle man altså her opfatte Vendel på linie med de øvrige byer. Det samme gælder IV bog, cap. 5. Her står der om øen Sjælland: … mod vest har den Jylland, byerne Århus, Ålborg og Vendel. – Igen må man stilistisk opfatte Vendel på linie med de to andre, d.v.s. som by. (Fig. 1)