Våbenfund igen!

Denne gang var det i den østlige ende af mosen, det foregik. Et par arbejdere gik og gravede grøft til en rørledning, og derved var fundet gjort men det var sandelig ikke potteskår denne gang. Ved siden af grøften, på et par pæle og i græsset, lå en sand overflod af oldsager: pilespidser, spydspidser, store knive, metalbeslag af forskellig art til sværdskeder, sværdfæster og til hestenes seletøj, — flere hundrede genstande af jern, bronze og sølv.

Det hele havde ligget i en klump og fyldte ikke mere end en almindelig gryde. Og som det kom op, blandet med tørvejord, var det ved første øjekast kun noget krimskrams på skovlen.

Det var det også - og dog i Det var det 6. store mosefund, så broget og så fortællende som Illerupfundet, der her begyndte at vise sig.

Våbendyngen var heldigvis ikke det eneste. Der blev også fundet spredt liggende oldsager af samme slags, og så måtte der vel være mere til siderne. Det kunne altså nytte at foretage en udgravning, og det viste sig straks, at ejeren, gdr. Hjort, Ejsbøl, stillede sig meget imødekommende.

I sommeren 1956 blev der gravet af Nationalmuseet og Haderslev Amts Museum i forening. Også Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling var med for ved en sådan undersøgelse må alle spørgsmål i forbindelse med mosens eller søens tilgroningshistorie studeres. Der blev ved udgravningen undersøgt et 17 m langt snit af hensyn til den mosegeologiske undersøgelse og i tilslutning dertil et felt på. I alt 62 kvadratmeter, der også omfattede findestedet for våbendyngen. Så vidt vi kan skønne, ligger det i umiddelbar nærhed af den gamle søbred og således, at der næppe er flere oldsager at finde imod øst, ind mod land, mens der ganske sikkert er mere til siderne og udefter i mosen.

Hvor meget, vi har fundet, er endnu ikke opgjort. Som helhed har vore forventninger slået til, og med hensyn til antallet af oldsager er fundet over forventning. Der fremkom endnu en våbendynge, som nu har vist sig at indeholde mellem 300 og 400 genstande, så det samlede antal ligger over 800. - Og vi håber på mere endnu. Når vi har pilespidser i hundredvis og spydspidser, knive og skjoldbuler i stort tal, er 3 sværd alt for lidt til den hær, der her har lidt nedlagt sværdene må være der.

Den ødelæggelse af sagerne, som kendes så godt fra Illerupfundet, møder vi også her. Hele våbenbyttet er brændt, og kun metaldelene er efter yderligere molestering kommet ud i mosen. I det hele føjer Ejsbølfundet sig smukt ind i rækken af de andre store mosefund og må som de fleste af dem dateres til 4. århundrede e.Kr.

Meget vigtigere end genstandene er jo det, et sådant fund fortæller os om vor historie. Antallet af genstande siger os, at det er vigtige militære begivenheder, der er gået forud for ofringen i mosen. Og mosefundene som helhed og deres karakteristiske fordeling på Øerne og i Østjylland må have en særlig betydning. De må være resultatet af en politisk og militær udvikling, der har været af afgørende betydning for vort folk.