Uro

Uro plejer at være noget med larm, så egentlig svarer »uroen« dårligt til sit navn. Det mærkeligt pyntede hængeinventar er i evig bevægelse, dets utallige dippedutter drejer og drejer, men det er uden lyd. Uroer er simpelthen noget af det stilleste, man har. Uroen er på mode for tiden, den findes i utallige moderne variationer, men den har dybe rødder i fortiden. Hvor dybe? - ja det ville man gerne vide noget mere om såvel som om dens udbredelse, der i hvert fald omfatter store dele af Europa og Asien. Nutildags er uroen et dekorativt legetøj, men har det altid været sådan? Har den engang haft andet formål end blot at bidrage til stuens forskønnelse? Emnet er fuldt af spørgsmål, men svarene er få og utilstrækkelige. Uroen er tavs, den holder på sine hemmeligheder, men lad os alligevel kaste øjnene på den evigt hvileløse og prøve at registrere dens mange skiftende stillinger.

Af Ole Warthoe-Hansen