Ukrudt

Det er en grov overdrivelse, når nogle vil påstå, at det, som står i aviserne, altid er forkert. Det er det ikke altid. Ovenstående montage af arkæologisk nyhedsstof i mindre heldig journalistisk behandling repræsenterer undtagelsen, en lille, men for stor, procentdel. Man drister sig ikke til at antyde, at det skulle være de pågældende journalisters fejl, når der er smuttet skarnbasser med i spalterne. Som bekendt skyldes sådan noget udelukkende vanskelige arbejdsforhold, hastværket for at få de sidste nyheder med og derved betjene læserne bedst muligt. Det er døgnets vilde jag, der får den skrivende til at tilsidesætte ikke blot de selvfølgeligste hensyn til korrekthed, men undertiden også simpel skolelærdom og almindelig sund fornuft. (Fig. 1)

Af Harald Andersen

Billede

Fig. 1. Ingen billedtekst

Det er interessant at se, at misforståelserne sjældent går i en retning, så de gør stoffet mindre dramatisk, end det er i sig selv. Også det skyldes åbenbart hensynet til kunderne. Læserne kræver underholdning, og når man nu alligevel ikke skriver det rigtige, kan man jo lige så godt vælge det morsomste af det forkerte. Ejendommeligt er det også, at afstand åbenbart spiller en rolle for pålideligheden. For nogen tid siden blev Nationalmuseet hjemsøgt af en meget lille ildsvåde. Den blev slukket med et par spande vand, men ikke længe efter modtog museets embedsmænd beklagende breve fra tyske kolleger, der i deres hjemlands radio havde hørt om den sørgelige brand, der havde lagt Danmarks største museum i aske. - På dette felt gælder åbenbart stadig rygtets lov, der siger, at upålideligheden vokser proportionalt med afstanden.

De ovennævnte betragtninger er som sagt ikke møntet på pressen i almindelighed, men på en lille gruppe af den - og det er der grund til at glæde sig over, for naturligvis er det ikke ligegyldigt, om det er korrekte oplysninger eller løgn og latin, man kaster for det avislæsende publikums mangehovedede, grådige dyr. Man kan antagelig let blive enige om, at ukrudt ikke pynter i pressens kornmark, lige så lidt som det bør forekomme i den populærvidenskabelige litteraturs urtehave, hvor Skalk har sit bed. At det findes begge steder er desværre ubestrideligt. Mon det er et tilfælde, eller skyldes det en tendens i tiden, at det i de senere år har vundet terræn?