Uhyre i Århus

For nogle år siden blev der i det indre Århus gennemført en arkæologisk udgravning, som i flere forskellige sammenhænge er blevet præsenteret for Skalks læsere, sidst med en afrundende artikel i nr 2,1972. Skønt undersøgelsen ikke omfattede noget imponerende areal - ialt ca 580 kvadratmeter - gav den dog sammenholdt med den allerede eksisterende viden et godt indblik i byens første udvikling, der kort kan skildres således: Omkring år 900, altså i vikingetiden, opstår det ældste Århus på næsset mellem å og hav og befæstes med en halvkredsvold, der åbner sig mod søen. Ret hurtigt synes voldrammen dog at være blevet for snæver, for da den første domkirke rejses i sidste halvdel af 1000-årene, sker det ude i forlandet, vest for befæstningen, og Olufskirken, som kommer til et halvt århundrede efter, placeres mod nord, også uden for voldbyen. Senere i middelalderen følger så bebyggelser i området syd for åen. (Fig. 1)

Af H. J. Madsen