Uår

Skalk har som så mange andre i 1974 været plaget af onde drømme og varsler. De bekendte mørke skyer har i usædvanlig mængde samlet sig i horisonten, og det er med betænkelighed, vi imødeser årsskiftet. At vi ikke er ene om at føle os økonomisk truet, er måske en slags trøst, men den rækker ikke langt, og det er i hvert fald en kendsgerning, at tidsskrifter ikke hører til de af skæbnen særligt skånede.

Af Redaktionen

Billede

En hurtig gennemgang af bladets vigtigste udgiftsposter viser, at prisen på selve fremstillingen (papir, trykning m.m.) i årets løb er steget med ca. 30%, forfatterhonorarer ligeledes med 30%, lønninger med 25% og portoen for tidsskriftets udsendelse med over 100%. Det siger sig selv, at en sådan udvikling må medføre væsentlige stigninger i Skalks pris, men sådanne vil betyde tab af abonnenter, hvilket fører ind i en ond og farlig cirkel. Nu ved vi naturligvis godt, at vor læserskare tæller mange trofaste, som tager det sure med det søde og ikke ville drømme om at falde fra. Det er ikke vennerne, vi er bange for at miste, men de lidt mere tvivlsomme kammerater, for hvem kulturhistorien nok er et hyggeligt tidsfordriv, men på ingen måde nogen livsbetingelse. De vil, når der skal skæres, vælge at gøre det der, hvor det smerter mindst, og vi bebrejder dem det ikke. (Fig. 1).

Udgave: Skalk 1974:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.