Trindhøj

(Fig. 1) Under den store udgravning af Jellinghøjene, som fandt sted i 1861, kom Frederik VII flere gange til stede for at tilse arbejdet. Under et af besøgene modtog kongen, hvis arkæologiske interesse var befolkningen velbekendt, en gave bestående af en samling oldsager fra bronzealderen. De angaves fundet i to egekister, som netop var fremgravet af højen Trindhøj i Vamdrup vest for Kolding.

Af Harald Andersen

Billede

Fig. 1: »Commissionen fra Jellinge lader udgrave to Egekister i en Høj ved Vamdrup, 15. August 1861«. Tegning af J. Kornerup. (Nissen til højre antyder med en håndbevægelse, hvad arkæologerne fik ud af undersøgelsen).

Der gik et par måneder, før videnskabsmændene i Jelling fik tid til at tage til Vamdrup. Udsættelsen var naturligvis uheldig, men fundets muligheder var i øvrigt for længst forspildt. En skæbnesvanger iver havde grebet finderne, da de først stødte mod kisterne. At frigrave og løfte lågene forekom dem for langsommeligt. I hast blev der hugget et firkantet hul i den store kistes låg, og en dreng blev sendt ned for at fremdrage de forventede kostbarheder. Den anden - mindre - kiste brød man op fra enden og rensede den ud med en kakkelovnsskraber. Resultatet blev de til kongen overleverede metalsager, som nok er værdifulde, men for intet at regne mod de skrøbelige genstande, som må antages at være gået tabt i løbet af de minutter, udrensningen stod på. Finderne kunne i øvrigt fortælle, at der tidligere var fundet en egekiste i Trindhøj. Den havde i nogle år gjort udmærket nytte som vandtrug.

Skikken at begrave i egekiste har i bronzealderen været almindelig brugt, men i langt de fleste tilfælde er kisterne hensmuldret med samt deres indhold af træ og tøj. De særlige jordbundsforhold, som undtagelsesvis kan bevare kisterne, træffer man mest i Jylland. Den samling af dragter, trægenstande m.m., som har kunnet fremdrages af disse kister, er så sjælden, at den næppe kan vurderes i penge.

Før »Jellingkommissionen« forlod Vamdrup, sikrede den sig en tillidsmand, som skulle overvåge den videre bortkørsel af højen. Det varede ikke længe, før melding indløb: Der er fundet endnu en kiste i Trindhøj.

Jellingudgravningens resultat var magert, så for udgraverne må det nye fund have været redningsplanken, der igen gjorde livet værd at leve. Kistens indhold overtraf alle forventninger. I bunden var bredt en kohud. På den var den døde mand lagt, iført kofte og kalot og med kappen bredt over sig. Hvad kisten i øvrigt indeholdt vil i hovedsagen fremgå af tegningerne, som blot kort skal kommenteres. Den ekstra hue, som er afbildet ovenfor, fandtes i trææsken - der altså ikke bare ligner en hatteæske. På fødderne har den døde vist nok haft sandaler. (Fig. 2). Tøjbunken under ligets hoved er den ene halvdel af et frynsetæppe; den anden halvdel lå sammenbyltet over fødderne. Det smukke bronzesværd overgås i sjældenhed langt af sit tilbehør, den udskårne og skindforede træskede.

Billede

Fig. 2: Ingen figurtekst.

Som det ofte er tilfældet i egekistegrave, var skelettet næsten forsvundet, mens visse bløddele (f.eks. hjernen) var mærkværdigt velbevarede. Den dødes hår lå inde i huen. Hvorfor der ikke fandtes rester af skæg, forklarer fundet af den lille ragekniv.

Kisten i Trindhøj var den første egekiste, som blev fagmæssigt undersøgt, og som venteligt blev man ikke så lidt klogere. På grundlag af de ældre, dårligt oplyste kistefund, havde forskerne dannet sig den opfattelse, at egekistegravene ikke var grave i egentlig forstand, men at de kun indeholdt dele af ligene. Nu blev det klart, at denne teori var uholdbar.

(Fig. 3).

Billede

Fig. 3: Ingen figurtekst.

I det århundrede, som er forløbet siden Trindhøjs udgravning, er andre veloplyste egekistefund dukket op. En lille flok mennesker, fire mænd og tre kvinder, er kommet til os langt borte fra iført deres bedste tøj.’

(Fig. 4).

Billede

Fig. 4: Ingen figurtekst.