Trindhøj

Der gik et par måneder, før videnskabsmændene i Jelling fik tid til at tage til Vamdrup. Udsættelsen var naturligvis uheldig, men fundets muligheder var i øvrigt for længst forspildt. En skæbnesvanger iver havde grebet finderne, da de først stødte mod kisterne. At frigrave og løfte lågene forekom dem for langsommeligt. I hast blev der hugget et firkantet hul i den store kistes låg, og en dreng blev sendt ned for at fremdrage de forventede kostbarheder. Den anden – mindre – kiste brød man op fra enden og rensede den ud med en kakkelovnsskraber. Resultatet blev de til kongen overleverede metalsager, som nok er værdifulde, men for intet at regne mod de skrøbelige genstande, som må antages at være gået tabt i løbet af de minutter, udrensningen stod på. Finderne kunne i øvrigt fortælle, at der tidligere var fundet en egekiste i Trindhøj. Den havde i nogle år gjort udmærket nytte som vandtrug.

Skikken at begrave i egekiste har i bronzealderen været almindelig brugt, men i langt de fleste tilfælde er kisterne hensmuldret med samt deres indhold af træ og tøj. De særlige jordbundsforhold, som undtagelsesvis kan bevare kisterne, træffer man mest i Jylland. Den samling af dragter, trægenstande m.m., som har kunnet fremdrages af disse kister, er så sjælden, at den næppe kan vurderes i penge.

Før »Jellingkommissionen« forlod Vamdrup, sikrede den sig en tillidsmand, som skulle overvåge den videre bortkørsel af højen. Det varede ikke længe, før melding indløb: Der er fundet endnu en kiste i Trindhøj.

Jellingudgravningens resultat var magert, så for udgraverne må det nye fund have været redningsplanken, der igen gjorde livet værd at leve. Kistens indhold overtraf alle forventninger. I bunden var bredt en kohud. På den var den døde mand lagt, iført kofte og kalot og med kappen bredt over sig. Hvad kisten i øvrigt indeholdt vil i hovedsagen fremgå af tegningerne, som blot kort skal kommenteres. Den ekstra hue, som er afbildet ovenfor, fandtes i trææsken – der altså ikke bare ligner en hatteæske. På fødderne har den døde vist nok haft sandaler. (Fig. 2). Tøjbunken under ligets hoved er den ene halvdel af et frynsetæppe; den anden halvdel lå sammenbyltet over fødderne. Det smukke bronzesværd overgås i sjældenhed langt af sit tilbehør, den udskårne og skindforede træskede.