Tre små pinde
For et par måneder siden fik Nationalmuseet tilsendt tre små pinde. Heldigvis var der også en lang optegnelse i konvolutten, så modtageren havde ikke svært ved at finde ud af, hvad træstykkerne havde været brugt til. Men han tog dem med til frokost, og med sin nyerhvervede viden kunne han ret more sig over de andre museumsfolks frugtesløse forsøg på at sætte pindene sammen til noget fornuftigt. (Fig. 1).
Af Ole Højrup
Fig. 1: Ingen figurtekst.
De tre pinde er meget lette at lave, og Stine Thomsen havde da også foretrukket at snitte dem fremfor at tegne dem, da hun besvarede den spørgeliste, som Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser havde sendt hende. Hun var imidlertid klar over, at det var en interessant ting, og som den skælm hun er trods de 82 år, havde hun gemt omtalen af pindene til sidst i optegnelsen, sådan at vi først måtte læse om indsamling af æg på klægbankerne, om andejagten, der trak så mange fremmede jægere til egnen, og om andre interessante ting, før vi endelig kom til sagen.
Vi vil følge Stine Thomsens eksempel og gøre pinen lang for læserne, som i de kommende tre måneder får rigelig tid til at spekulere over brugen af de tre pinde, der ovenfor ses gengivet - forfra og fra siden - i naturlig størrelse. En lille ekstra hjælp, som museumsfolkene ikke fik, vil vi dog give: Pindene skal anbringes sammen med endnu to ting, nemlig en almindelig mursten og - - -. Nej, at røbe det ville alligevel være for hjælpsomt.
