Tran til Anholts lamper

1866 lod Nationalmuseet pladserne undersøge, men først i de senere år er man for alvor blevet klar over, hvad det drejer sig om. Som bekendt blev Danmark flere gange i løbet af yngre stenalder invaderet – således fra Sverige omkring periodens midte. (Fig. 1). Indvandrerne – grubekeramikere har man kaldt dem efter deres karakteristiske lertøj – kom fra kystegne og bosatte sig i kystegne. Den danske befolkning var på det tidspunkt veletablerede bønder, de kunne med nogen ret føle deres territorium krænket, så det var måske meget fornuftigt af de nyankomne at holde sig i periferien. Hovedgrunden var dog nok, at indvandrerne ikke var bønder, men fangstfolk, der for en stor del hentede deres føde i havet. Anholt har budt dem udmærkede betingelser – og i tilgift al den flint de kunne ønske sig til fremstilling af deres redskaber. Hvordan de i deres skindbåde har fundet ud til den ensomme ø er et åbent spørgsmål, men at de har været her er sikkert; det er grubekeramikernes karakteristiske redskaber, man finder ved stenrevlerne, og mængden viser, at helt ubetydelig kan bosættelsen ikke have været. (Fig. 2). Faktisk hører pladserne her til de rigeste, disse stammer har efterladt sig her til lands.