Trælborg

I forbindelse med studiet af dette anlæg blev stednavnet Træl —, Trælle-, Trelleborg underkastet en videnskabelig behandling af stednavneforskeren Gunnar Knudsen, der nåede til det resultat, at de ældste Trælleborgnavne – ganske som lægmand vil tolke dem – virkelig indeholdt ordet træl i betydningen slave eller livegen, og at Trælleborg eller trællenes borg måtte have en eller anden forbindelse med trælle, fx. være bygget af trælle.

Af de øvrige Trælleborgvoldsteder er først nu et enkelt, Trælborg i Verst skov,15 km NV for Kolding, blevet undersøgt; det er ikke en fuldstændig undersøgelse, der her er blevet foretaget, kun en større prøvegravning. Anlægget, der ligger på sydøst siden af et større bakkeparti umiddelbart øst for det midtjyske vandskel, beskrives i Traps Danmark som en naturlig forhøjning. I den tætte bevoksning kan det da også være svært at se volden, men laver man en opmåling af terrænet og omsætter denne i en model, som sket er, træder både vold og voldgrav tydeligt frem. Anlægget ligger på skråt terræn, og der kan aldrig have stået vand i voldgraven, hvis bund i nord ligger ca. 2 m højere end i syd. Voldforløbet er ret uregelmæssigt, fordi det retter sig efter terrænets form. Trælborg er væsentligt mindre end vikingernes Trelleborg ved Slagelse. Voldens ydermål er 40-50 meter.

Voldgraven har, som de gravede snit viser, været af bred U-form, temmelig fladbundet, 2-3 m bred foroven. I dens dybere lag blev der gjort fund: en diskosformet vævevægt, dyreknogler og skår.

Volden der er ca. fem meter bred, er bygget af to slags fyldjord, dels af gult ler kastet op, da voldgraven blev gravet, dels af mørkere, mindre leret jord, som, da den ligger i voldens inderbane, må antages at være hentet fra pladsen inden for volden. I den mørke fyld fandtes flere lerkarskår, som må stamme fra ældre bebyggelse på stedet, og at der har været en sådan, blev til fulde fastslået gennem fundet af en hustomt, over hvis ene ende volden var bygget.

Huset må være brændt, for gulvet var dækket af et tykt lag af trækul og brændt ler fra tag og sammenstyrtede vægge. Fundene i huset var få og uanseelige: et eneste helt lerkar (se tegningen under grundplanen), der lå i en grube ved husets nordvæg, en del skår, et par jernknive og en bøjlenål, der daterer huset til ældre germansk jernalder (400-600 e.Kr.). Huset er af “Trelleborgtype”, den mærkelige husform med de buede langvægge, der først blev påvist i borgen ved Slagelse, hvor den blev rekonstrueret som skitsen under grundplanen viser det. Vort fund er betydningsfuldt, fordi det repræsenterer det ældste kendte eksempel på denne husform, som vi troede hørte vikingetiden til.