Tordensten

I vinteren 1962 havde Nationalmuseet besøg af toldklarerer Hakon Madsen, der foreviste udvalgte stykker af sin oldsagssamling. Iblandt var en skafthuløkse fra yngre stenalder, som Hr. Madsen i 1912 havde fundet under nedrivningen af et udhus på en gård i Vejleby, Odsherred. Øksen sad i væggen omkring een meter over jorden. Hvad i alverden, kan man spørge, har en stenalderøkse at gøre i en husvæg? Svaret på spørgsmålet kan man f.eks. læse i Jens Kamps bog om Dansk Folketro:

Af Elisabeth Munksgaard

Billede

»Paa Bogø har man brugt at indmure »Tordenkiler«, dvs. gamle Flintøkser, i Væggene i et nyt Hus. Saa er Huset beskyttet mod Lynilden. Eller ogsaa brugte man at lægge en Tordenkile under Sengen. Dette brugtes ogsaa i Vestsjælland, vel af samme Grund krøb i ældre Tid i Vestsjælland mange i Sengen, naar det var Tordenvejr. Her troede man sig da særligt beskyttet. Undertiden gjemte Manden i Huset ogsaa en saadan Tordenkile paa et afsides Sted, f.Eks. i Straataget«.

Det her meddelte kan suppleres på forskellig måde. Tordenstenstroen, der har levet helt op til nutiden, var ikke forbeholdt enkelte egne; den var udbredt over hele landet og langt ud over Danmarks grænser. Rollen som tordensten var heller ikke begrænset til flintøkserne alene. Navnet og troen er også knyttet til andre slags flintværktøj og til forskellige arter af forsteninger, som man hyppigt finder i jorden – f.eks. forstenede søpindsvin og de såkaldte vættelys, som hidrører fra en uddød blæksprutteart. Om grunden til den særlige magt, som man tillagde tordenstenene, giver de talrige foreliggende optegnelser også god besked: Man troede, at dér, hvor man fandt en tordensten, var lynet engang slået ned – at selve stenen var faldet ned med lynet.

Tordenstenene beskyttede ikke blot mod lynnedslag, selv om det var deres vigtigste funktion, de holdt tillige trolde og andre onde væsener borte fra huset, og de værnede mod uheld af forskellig art. Vættelyset blev lagt i vuggen til barnet for at beskytte det mod onde øjne, og for at troldene ikke skulle tage det og lægge en skifting i stedet, og det forstenede søpindsvin (sepedejestenen, som det også kaldtes) blev lagt på mælkehylden for at forhindre mælken i at blive sur. Der er eksempler på, at tordenstenen ligefrem er anvendt som lægemiddel. En præsteindberetning fra 1811 fortæller om en kone, der gav sin mand knust flintøkse som middel mod kolik – i øvrigt med udmærket resultat. I begyndelsen af dette århundrede henvendte en kone sig på museet i Liverpool og bad om at låne en flintøkse. Hun skulle bruge den til at kurere sit syge barn.

Udgave: Skalk 1963:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.