Toner fra Wittenberg

Nu stillede det første spørgsmål sig straks: Hvorfor opføres denne himmelske musik i Rynkeby kirke? Svaret gav dekorationen set under eet. Musikken er et akkompagnement til det, som skildres på kapellets østvæg og hvælvingskappen lige ovenover. Her, omgivet af en mængde små skikkelser i skyerne, træder Christus frem tronende på regnbuen og med Jordens klode under sine fødder; armene er udstrakt næsten somom han dirigerer koncerten på himmelhvælvet. Nedenunder på væggen viser Christus sig atter, her som den pinte og korsfæstede. Desværre var østvæggens nederste del næsten helt ødelagt, men man kunne ane omridsene af nogle knælende skikkelser. På nordvæggen lige overfor den brede åbning mellem kapellet og selve kirken er fremstillet 32 aldrig udfyldte våbenskjolde. Det er tydeligt for enhver, at kapellets udsmykning forestiller Christi genkomst på den yderste dag, hvorom Frelseren selv har udtalt: I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen (Johs. 1,52).

Desværre er nodebladene blanke, så ingen ved, hvad englene spiller, men at de behandler deres instrumenter helt korrekt kan tydeligt ses. Blandt de 32 forskellige instrumenter er mange nu lidet kendte, f. eks. hakkebrættet, en flad lydkasse med stålstrenge, som blev anslået med hamre, en slags primitiv forløber for klaveret; betegnelsen anvendes i vore dage spøgefuldt om gamle og udslidte eksemplarer af arten. Vi ser også langeleiken, der i Norge endnu i forholdsvis ny tid kendes som folkeinstrument, og som er i slægt med det islandske langspil, langt, som navnet siger, og benyttet med strygebue. Også nøjlefejlen, kendt fra Uppland, er repræsenteret, den er ligesom liren forsynet med klaviatur, men sættes i klang ved en bue, der føres skråt hen over strengene. Også blæseinstrumenter af stor ælde er trofast gengivet på Rynkeby-billederne, således f.eks. zinken, sækkepiben og positivet, ikke færre end to store orgler svæver midt i engleskaren. Man forstår, at musikhistorikeren virkelig ser Himlen åbne sig i Rynkeby, men også den som dyrker almindelig kulturhistorie har grund til at føle sig salig her; og da billedmotivet nu er tolket, må man stille sig spørgsmålene: Når er kapellet dekoreret og af hvem?

Maleriernes stil peger på den tidlige renaissance, som her tillands falder sammen med tiden efter reformationen, adelsskjoldene på nordvæggen røber, skønt tomme, at billedernes bestiller bør søges i de højeste samfundslag. Efterforskningen efter »manden bag Rynkeby-kapellets udsmykning« fører os derfor ganske naturligt til den nære herregård Skovsbo, som i 1562 blev erhvervet af en af tidens mægtigste mænd, rigshofmesteren Ejler Hardenberg (død 1565). Både Ejler og hans søn Erik Hardenberg (gift med den fromme, tungsindige Anne Rønnow fra Hvidkilde) var grebet af reformationens ideer og tanker. Rigshofmesteren skrev salmer, og sønnen tilbragte halvandet år med studier i Wittenberg, hvor han boede i huset hos selveste Melanchton.

Ser vi Rynkeby-billederne lidt nøjere efter, afslører de utvetydige, vigtige træk af Luthers nye lære, som kun kan være formidlet gennem bestilleren, enten Ejler eller Erik Hardenberg, sandsynligvis den førstnævnte, som modgang og sygdom fik til at grunde over livets forkrænkelighed, døden og håbet om opstandelse på den yderste dag. I den katolske billedkunst var fremstillingen af Christi genkomst en rettergangsscene: Christus indtager dommersædet, de dømmende sværd udgår fra hans mund, Sankt Michael vejer sjælens gode gerninger, Gudsmoder og Johannes Døber optræder som den indklagedes forsvarere, og aldrig mangler en instruktiv skildring af de dømte og fortabte sjæles helvedspinsler (Fig. 1, Fig. 2, Fig. 3). Forskellene mellem Romerkirkens højdramatiske og strenge dommedagsbillede og den på een gang festlige og ophøjede skildring af Christi genkomst i Rynkeby er iøjnefaldende. Borte er sværdene, advokaterne, sjælevejeren og de fordømte, i stedet henvises udelukkende til den lidende og korsfæstede. Christi korsfæstelse var for Luther straffen for vore synder. Mennesket kan kun gøre eet: Tro herpå og på nåden. Al henvisning til gode gerninger er omsonst.