Tørre tal

For at få klaring på nogle af disse spørgsmål udsendte vi i foråret et spørgebrevkort til godt 2000 læsere, ligeligt fordelt over abonnentmassen (hvis man tør bruge dette diskriminerende ord). To tredjedele af de adspurgte svarede, oplysningerne er blevet studeret og meddeles nedenfor i det omfang, de skønnes at have almen interesse. For os er resultaterne måske ikke så overraskende, men det er under alle omstændigheder tilfredsstillende at se sine mere eller mindre vage anelser bekræftet med tørre tal.

Erhvervsmæssigt fordeler abonnenterne sig overmåde jævnt, dog som venteligt med nogen hældning i retning af de boglige fag. Pædagoger af alle arter (folkeskolelærere, gymnasielærere, professorer osv.) viser bladet særlig interesse; desværre kan det samme ikke siges om den for arkæologien så vigtige jordarbejdende del af befolkningen, der er påfaldende svagt repræsenteret - også sammenlignet med andre praktiske fag. At kvinder er mindre interesseret i kulturhistorie end mænd er en gammel erfaring, som også kommer til udtryk her; forholdet er 1:4. Aldersmæssigt fordeler flokken sig således:

Under 20: 6%
20-39: 39%
40- 59: 38%
60-79: 15%
80 og derover: 2%
(100%)

Til spørgsmålet: Læser De almindeligvis bladet fra ende til anden? svarer 75% ja, hvilket turde være en fuldt tilfredsstillende udnyttelsesgrad. Og hermed er vi nået til spørgeskemaets sidste og mest indholdsrige rubrik omhandlende kritik og ønsker. Noget over halvdelen af indsenderne (805) har benyttet lejligheden til at give en helhedsbedømmelse af bladet, og disse udtalelser er naturligvis blevet studeret med ganske særlig interesse. Resultatet kan opsummeres således:

Meget tilfredse: 59%
Tilfredse: 39%
Mindre tilfredse: 2%
(100%)

Læsere, som måtte mene, at dette minder lidt for meget om totalitære staters valgresultater, er velkomne til at udøve kontrol. løvrigt er vi naturligvis klar over, at materialet ikke er fuldkomment, det tavse mindretal kunne måske have ændret billedet, hvis dets mening var kommet til udtryk, men det ville være unaturligt, om vi ikke følte glæde over, at et arbejde, vi har viet vore kræfter, så åbenbart er faldet i god jord. Udtalelserne i de to tilfredshedsgrupper er undertiden lange og indgående, ofte dog korte i formen: Helt igennem rigtigt. - Læser det med stor glæde. - Kan ikke forestille mig det bedre. - Skalk er god, som den er. - Interessant og lærerig. De utilfredse falder hovedsageligt i to grupper: dem der mener, at Skalk er for populær, og dem der mener, at den ikke er populær nok.

At helhedsbedømmelsen således er faldet ud til vor fordel, betyder ikke, at vi er gået ukritiserede ud af denne undersøgelse, men kritikken er rettet mod detaljer ved bladet. Den vil blive nøje efterprøvet og fulgt i alle tilfælde, hvor den skønnes berettiget. Af ønsker og forslag er der indkommet nok til at fylde en mindre bog; også de vil blive overvejet og realiseret, hvor det er praktisk muligt og i øvrigt foreneligt med bladets ide og ramme. Ramme? Ja hvori består egentlig den?

Skalks emne er kulturhistorien med passende islæt af nabovidenskaber. Kronologisk spænder den fra menneskets indvandring til - skal vi sige - vore bedsteforældres tid; geografisk holder den sig til Danmark, dog med afstikkere til nabolandene, ja i enkelte tilfælde til fjernere egne, hvor dansken har sat sine spor. At udlandsstoffet, og specielt det skandinaviske, ikke er upopulært, har undersøgelsen givet et tydeligt indtryk af; 28 ønsker mere, ingen mindre. Der kan være grund til at overveje, om bladets linje bør ændres på dette punkt.

Til de selvskabte grænser, vi således har lagt om vor udfoldelse, føjer sig endnu en: Stoffet skal være aktuelt (jfr. bladets undertitel). Det er fagets nyheder, nye fund, nye iagttagelser og teorier, vi gerne vil orientere om. Kravet gælder ikke ubetinget - kronik og midtersider er således ofte undtaget - men i almindelighed overholdes det. Det fremgår af de mange indsendte emneforslag, at denne side af Skalks væsen ikke er blevet tilstrækkelig forstået.

En indsender foreslår os at bringe særlige »børnesider«, mens andre efterlyser specialstof til undervisningsbrug eller artikler, der særligt henvender sig til amatørarkæologer. Disse ønsker kan ikke efterkommes, da de strider mod et andet af vore hovedprincipper: Ingen del af bladets fagstof må være forbeholdt bestemte grupper; alle artikler skal, så vidt det nu er muligt, være skrevet og tilrettelagt, så at de kan læses med udbytte af alle, uanset alder og uddannelse. Når adskillige indsendere foreslår flere litteraturhenvisninger, imødekommer vi dem derimod gerne - og har i øvrigt allerede gjort det i de sidst udsendte numre. Ingen kan mere end vi ønske, at bladet må sætte noget i gang.

Adskillige ytrer sig om bladets stoffordeling; man ønsker mere om én periode, mindre om en anden, alt som man nu er sindet. En indsender kalder simpelthen artiklerne om nyere tid (som ikke interesserer ham) for »fyldstof«. Skemaet viser, hvordan disse ønsker fordeler sig, og man vil sikkert medgive os, at der ikke på dette grundlag er anledning til ændringer.

Om stenalder: ønsker mere: 19, ønsker mindre: 4.
- Bronzealder: ønsker mere: 10, ønsker mindre: 3.
- Jernalder: ønsker mere: 17, ønsker mindre 6.
- Middelalder: ønsker mere: 17, ønsker mindre 6.
- Nyere tid: ønsker mere: 21, ønsker mindre 5.


56 indsendere ønsker bladet større - flere sider eller flere numre. Forslaget bør vel overvejes, men støder på en praktisk vanskelighed: Udvidet blad kræver udvidet medarbejderstab, hvilket let kan komme til at influere på bladets form og journalistiske standard. Skalk har i årevis, uden særligt held, søgt egnede medarbejdere.

Til de mange, som beklager manglen af et register: Fat mod! Økonomiske overvejelser anstilles af 15 indsendere, heraf udtaler syv, at bladet er billigt, mens fire finder prisen passende, og atter fire mener, at den er høj. »Pas på at Skalk ikke bliver dyrere«, skriver en af disse sidstnævnte. Det vil vi gerne, forudsat at vore leverandører mv. vil være lige så imødekommende, hvad vi sandt at sige ikke tror, de vil. Så længe trykkeudgifter, forsendelsesomkostninger, lønninger og moms fortsætter med at stige, er der kun ét for Skalk at gøre, hvis bladet skal leve, nemlig at følge med, hvor upopulært det end måtte være. Når bladets pris i år står uændret, er det ikke vor fortjeneste, det skyldes det lovfæstede prisstop, som, uanset at det ophører til marts, fastfryser hele årgangsprisen, hvorved vi påføres et efter vor opfattelse urimeligt stort tab. End ikke sidst indtrufne momsstigning har vi lov til at skaffe os dækning for. Indgrebet bringer vel ikke bladet i øjeblikkelig livsfare, men dog i en tilstand, som på længere sigt kan true dets eksistens og føre det derhen, hvor så mange tidsskrifter i de senere år er havnet.

Med statens kniv i ryggen ønsker vi Dem glædeligt nytår.