Til evig tid

Disse Danmarkshistoriens anonyme skarer nød netop på dette tidspunkt særlig bevågenhed. Pietismens barmhjertighedsbud var blevet hørt så længe, at de kom til at virke i praksis: rundt om i landet byggedes hospitaler til fattige, gamle og syge – gerne finansieret af den lokale godsejer. En sådan bygning er Sørup Hospital, der ligger øst for kirken i den lille landsby Vetterslev syd for Ringsted. Det blev indviet 1721 – året for det kongelige bryllup – af greve Adam Christoffer Knuth. Han havde haft den sorg at miste sin unge hustru, og det var et løfte afgivet ved hendes dødsleje, han nu opfyldte ved at oprette en stiftelse for sognets fattige. Fundatsen hertil blev oplæst på Sjællands Landsting, fik kongelig konfirmation og blev i tre enslydende, underskrevne og forseglede eksemplarer opbevaret henholdsvis på Sørup Gods, hos provsten i Ringsted samt i Roskilde Domkirke som en tredobbelt garanti for, at »de fattige i dette hospital kan være til evig tid forsikrede at nyde, hvad jeg dem i denne fundation haver tillagt«.

Sørup Hospital og de åndelige rørelser, som det repræsenterer, ligger tidsmæssigt som en ø mellem middelalderens religiøse og vor tids politiske socialforsorg. (Fig. 2). Det er derfor et godt udgangspunkt, hvis man vil se emnet under en større synsvinkel – skitsere historien om samfundets dårligst stillede.