
Til evig tid
(Fig. 1)
Kun fire dage efter dronning Louises bisættelse i marts 1721 giftede Frederik IV sig igen. Hans udkårne var denne gang Anna Sofie Reventlow fra Slesvig. Han var 50 – hun 28. Skønt viet til hans venstre hånd blev hun snart dronningekronet, og den 16. juli samme år holdt hun sit indtog i København med pomp og pragt. Pragtens modsætning mødte hun dog inden hun kom gennem Vesterport: »der lå en fattig stodder, som så så langelig op til landsens store moder, én rakte frem sit ben og havde ingen fod, én var en knæling og på tvende krykker stod… én stirred ganske stift og kunne intet se, én havde svindesot og alle havde ve. De råbte jammerlig af slunken vom og tarme, at Hendes Majestæt dog ville se den arme, – hun viste dennem og, at hun var mild og rund, man kasted penge ud at låse deres mund«.
Af Søren Krogh

Disse Danmarkshistoriens anonyme skarer nød netop på dette tidspunkt særlig bevågenhed. Pietismens barmhjertighedsbud var blevet hørt så længe, at de kom til at virke i praksis: rundt om i landet byggedes hospitaler til fattige, gamle og syge – gerne finansieret af den lokale godsejer. En sådan bygning er Sørup Hospital, der ligger øst for kirken i den lille landsby Vetterslev syd for Ringsted. Det blev indviet 1721 – året for det kongelige bryllup – af greve Adam Christoffer Knuth. Han havde haft den sorg at miste sin unge hustru, og det var et løfte afgivet ved hendes dødsleje, han nu opfyldte ved at oprette en stiftelse for sognets fattige. Fundatsen hertil blev oplæst på Sjællands Landsting, fik kongelig konfirmation og blev i tre enslydende, underskrevne og forseglede eksemplarer opbevaret henholdsvis på Sørup Gods, hos provsten i Ringsted samt i Roskilde Domkirke som en tredobbelt garanti for, at »de fattige i dette hospital kan være til evig tid forsikrede at nyde, hvad jeg dem i denne fundation haver tillagt«.
Sørup Hospital og de åndelige rørelser, som det repræsenterer, ligger tidsmæssigt som en ø mellem middelalderens religiøse og vor tids politiske socialforsorg. (Fig. 2). Det er derfor et godt udgangspunkt, hvis man vil se emnet under en større synsvinkel – skitsere historien om samfundets dårligst stillede.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1969:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Ravfangst

Og gjorde danerne kristne

Pandebåndspynt

David og goliat

