Til den lune stues pris

Lad os, mens blikket glider hen over valpladsen, se lidt pa det, som den repræsenterer, nemlig hjemmevar- mens historie i Danmark, specielt i de sidste 200 år. Den lune stue, der i så høj grad bidrager til det daglige velvære, omfattes med venlige følelser af de fleste, men påkalder vel sjældent historisk interesse. Hvad om vi for en gangs skyld betragtede den under netop denne synsvinkel – vi der lever i de evigt åbne varmeapparaters land.

I oldtiden samledes man om arnen, som lå midt i rummet. Her blussede ilden, mens røgen søgte mod tagets lyrehul. Senere flyttede man ildstedet ind til væggen og overbyggede det, så at det blev til en kamin eller ovn. En skorsten til at lede røgen væk forbedrede yderligere konstruktionen, og lidt efter lidt opstod kakkelovnen, som ganske vist endnu ikke smykkede sig med dette navn. (Fig 2) En kakkelovn er jo, som navnet siger, en ovn bygget op af kakler (en slags mursten af brændt ler, hule med åbningen vendende ind i ovnen). Kendskabet til fremstilling af sådanne »rigtige« kakkelovne bredte sig i 1500-tallet fra Tyskland og Svejts ud over Europa og nåede også til Danmark. Omtrent samtidig dukkede jernovnene op i fornemme danske hjem. (Fig. 1) Jern-kakkelovne kaldte man dem til at begynde med, men snart overtog de frimodigt navnet kakkelovn, skønt de intet har med kakler at gøre. I de følgende århundreder dominerede jernovnene, som det dog ikke lykkedes helt at fortrænge de rigtige kakkelovne, der levede videre for endelig i forrige århundrede at opleve en blomstring, der satte dem i stand til at tage konkurrencen op.