Tidlig ten

På jernalderens bopladser optræder ofte en lille skiveformet genstand af ler eller sten med hul i midten. Det er tenvægten, svinghjulet, der holdt datidens spinderedskab i gang og lod det snurre lystigt. En drejning med fingrene startede bevægelsen og dermed snoningen af ulden, eller hvad det nu var, man havde under behandling. Med hånden regulerede man tilførslen, så at tråden blev jævn (se Skalk 1974:4). Hvor meget håndtenen har betydet for jernalderkvinderne, fremgår af, at man ofte har givet dem redskabet med i gravene.

Af Ebbe Lomborg