Tager kisten på bag
»Op står ridder hr Åge, tager kisten på bag / så lakker han til sin fæstemøs bur med megen umag«. Denne strofe af den skønne folkevise om Åge og Else, hvor jomfruen græder sin fæstemand op af mulde, vil være ret ubegribelig, om man erindrer den sædvanlige form for den middelalderlige kiste, nemlig den murede grav, som den kendes i stort tal fra Valdemarstiden og fremefter, eller den sjældnere forekommende i sten udhugne sarkofag og dennes tidlige nordiske forgænger, den af en egestamme udhulede kiste. Ingen af disse kisteformer synes egnede for hr Åge, om han gør sig aldrig så megen umag. (Fig. 1)
Af Sigvard Skov
Fig. 1. Tegning: Anders Glob og Sigvard Skov
Fra udgravninger i det gamle Oslo og i Bergen kender man kister af træ, bestående af fire eller fem brædder og med større bredde ved skulderpartiet end ved fødderne. Kister af samme type er også fundet på nordboernes kirkegård på Herjolfsnæs i Grønland, tilmed dekoreret med drageslyng på siderne. Væsentlig enklere er en kistetype, der er fundet i Kolding.
Stedet, hvor Koldingfundet er gjort, er nu helt dækket af moderne bebyggelse, men her har tidligere det gamle gråbrødreklosters kirkegård ligget. Fra tid til anden er der gjort fund af sparsomme murrester og en del skeletter. Nogle af disse er fundet i en mærkelig kisteform bestående slet og ret af to kantstillede brædder holdt sammen af utildannede tværpinde over og under liget, mens både låg og bund savnes. Et par af de bedst bevarede af disse primitive kister findes nu i samlingerne på Koldinghus. Der har været gisnet om, at det fundne snarere var ligbårer end kister, men den påfaldende fattigdom i udstyret er også tolket som noget særligt for franciskanerne, »de små brødre«, hvis fattigdom og ydmyghed måtte give sig markante udtryk i døden som i livet.
En udgravning til en nybygning gav anledning til fornyede undersøgelser på gråbrødrenes kirkegård. Ved denne lejlighed fandtes en kiste, om hvis datering blot kan siges, at den i tid ligger mellem klosterets grundlæggelse i 1288 og reformationen 1536. Den var af samme konstruktion som de tidligere fundne kister, men med låg af egefjæl, hvad de andre Koldingkister måske også har haft, selv om man ikke ved noget derom. Også denne sidst udgravede kiste adskiller sig altså klart fra de norske kister, som både har bund og gavle.
Sandsynligvis har den her beskrevne kisteform, så enkel og billig i udførelse, været almindelig udbredt i middelalderen, og nar man finder den så sjældent, skyldes det sikkert materialets forgængelighed (jfr. Skalk, nr. 1, 1962, side 13). Den behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for nogen særlig beskedenhed. Fattigfolk blev vel stedt til hvile helt uden kiste. Mon ikke det har været en kiste af denne slags, som folkevisedigteren har tænkt på, da han lod hr Åge klappe med kisten på døren til Elselilles bur? (Fig. 2)
Fra udgravninger i det gamle Oslo og i Bergen kender man kister af træ, bestående af fire eller fem brædder og med større bredde ved skulderpartiet end ved fødderne. Kister af samme type er også fundet på nordboernes kirkegård på Herjolfsnæs i Grønland, tilmed dekoreret med drageslyng på siderne. Væsentlig enklere er en kistetype, der er fundet i Kolding.
Stedet, hvor Koldingfundet er gjort, er nu helt dækket af moderne bebyggelse, men her har tidligere det gamle gråbrødreklosters kirkegård ligget. Fra tid til anden er der gjort fund af sparsomme murrester og en del skeletter. Nogle af disse er fundet i en mærkelig kisteform bestående slet og ret af to kantstillede brædder holdt sammen af utildannede tværpinde over og under liget, mens både låg og bund savnes. Et par af de bedst bevarede af disse primitive kister findes nu i samlingerne på Koldinghus. Der har været gisnet om, at det fundne snarere var ligbårer end kister, men den påfaldende fattigdom i udstyret er også tolket som noget særligt for franciskanerne, »de små brødre«, hvis fattigdom og ydmyghed måtte give sig markante udtryk i døden som i livet.
En udgravning til en nybygning gav anledning til fornyede undersøgelser på gråbrødrenes kirkegård. Ved denne lejlighed fandtes en kiste, om hvis datering blot kan siges, at den i tid ligger mellem klosterets grundlæggelse i 1288 og reformationen 1536. Den var af samme konstruktion som de tidligere fundne kister, men med låg af egefjæl, hvad de andre Koldingkister måske også har haft, selv om man ikke ved noget derom. Også denne sidst udgravede kiste adskiller sig altså klart fra de norske kister, som både har bund og gavle.
Sandsynligvis har den her beskrevne kisteform, så enkel og billig i udførelse, været almindelig udbredt i middelalderen, og nar man finder den så sjældent, skyldes det sikkert materialets forgængelighed (jfr. Skalk, nr. 1, 1962, side 13). Den behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for nogen særlig beskedenhed. Fattigfolk blev vel stedt til hvile helt uden kiste. Mon ikke det har været en kiste af denne slags, som folkevisedigteren har tænkt på, da han lod hr Åge klappe med kisten på døren til Elselilles bur? (Fig. 2)
Fig. 2. Kolding-kisten.
