Tager kisten på bag

»Op står ridder hr Åge, tager kisten på bag / så lakker han til sin fæstemøs bur med megen umag«. Denne strofe af den skønne folkevise om Åge og Else, hvor jomfruen græder sin fæstemand op af mulde, vil være ret ubegribelig, om man erindrer den sædvanlige form for den middelalderlige kiste, nemlig den murede grav, som den kendes i stort tal fra Valdemarstiden og fremefter, eller den sjældnere forekommende i sten udhugne sarkofag og dennes tidlige nordiske forgænger, den af en egestamme udhulede kiste. Ingen af disse kisteformer synes egnede for hr Åge, om han gør sig aldrig så megen umag. (Fig. 1)

Af Sigvard Skov