Tårnet
(Fig. 1). »Det mærkelige Rundetårn med den fornøjelige sneglegang og den tostokværks kirke med bibliotek på loftet er både i ide og udformning noget sjældent og seværdigt. Der findes ikke magen dertil i verden«.
Af Jan Steenberg
Fig. 1: (hele s. 16): På Rigsarkivet findes Chr. IV's egenhændige udkast til rebusindskriften på tårnmuren. Den sære blanding af latin, hebraisk og snurrige figurer skal vistnok tydes således: Rettroenhed (Doctrinam) og retfærdighed (symboliseret ved sværdet) styr (dirige) Jehova (skrevet med hebraiske tegn) i hjertet (hjertet er afbildet) hos Christian 4 (øverst). Smedejernsgitteret øverst om platformen er opdelt i 54 felter. Hammer og nøgle er mesteren, Caspar Finckes bomærke (nederst).
Sådan omtaler Jan Steenberg i sin nyligt udsendte bog den bygning, som vel er landets kendteste. Dens tilblivelse skyldes Chr. IV's foretagsomhed og prakitiske sans. Tre problemer fandt her på eengang deres løsning: Regensens studenter fik en kirke, universitetets professorer et bibliotek og byen et observatorium til fortsættelse af Thyge Brahes berømmelige virksomhed. Observatoriet blev anlagt på toppen af tårnet og biblioteket i øverste etage af den med tårnet sammenbyggede kirke.
Grundstenen blev lagt 7. juli 1637. Af bevarede papirer fra byggeperioden fremgår det, at murmesteren ikke på forhånd har fået besked om, hvor højt tårnet skulle være, men at han simpelthen har bygget løs, til kongen sagde stop. Meningen med sneglegangen, der åbenbart også er kongens indfald, er, at man skal kunne køre eller ride op i tårnet. Vinduerne var fra først af åbne huller beregnet til at lukke med trælemme.
Menigmand tog tårnet til sit hjerte. Han kalder det Rundetårn, og kirken, hvis officielle navn var Trefoldighedskirken eller Trinitatis kirke, blev til Runde kirke, uanset at den er alt andet end rund. Fra platformen nød man udsigten, skønt astronomerne ikke altid var lige glade for dette rend. Biblioteket lokkede de mere stilfærdige borgere ind i sneglegangen, og den lille oldsagssamling, som først i 1800-årene blev anlagt på kirkeloftet - den hvoraf Nationalmuseet senere groede frem - har også haft sin menighed. Klokken 12 middag var tårnet genstand for særlig opmærksomhed. Præcis på slaget bankede nemlig den vagthavende i observatoriet på ruden, hvorefter en karl sænkede tårnets flag. For de nybagte konfirmander kom tårnet til at spille samme rolle som Kongens Nytorv for studenterne.
To store katastrofer har truet tårnet. Det stod sig; men kirken og en uerstattelig bogsamling gik op i luer 21. oktober 1728 sammen med store dele af hovedstaden, og ulykken havde nær gentaget sig under bombardementet 1807. Den blev dog afværget en bevæget nat, hvor bomberne regnede, mens bibliotekets bøger i hast blev ryddet ud og kastet ned i tårnets hule midtersøjle.
1929 rejstes Folkeobservatoriets kuppelbygning på platformen. Det oprindelige observatorium og biblioteket var da for længst rykket ud.
Disse spredte træk af Rundetårns historie er hentet fra den ovenomtalte bog. Den er i tekst og fremtoning overmåde tiltalende og fortjener at blive læst.
(Fig. 2).
Tegninger: E. Gottlieb Sørensen
Fig. 2: Syv af felterne bærer kongens navnetræk og hans valgsprog (RFP = regne firmat pietas, dvs. Fromhed styrker rigerne).