Svenskegravene

Da en flok studenter fra Aarhus Universitet sammen med Jens Raben og Jørgen Slettebo fra Sønderborg Museum samt undertegnede dette forår tog fat på udgravningen af en gruppe småhøje ved Nygård i Als Nørreskov, mødte den lokale presses repræsentanter allerede første dag op og spurgte, hvad vi ventede at finde. De fik svaret: lidt brændte ben, trækul og nogle jernklumper, og de blev højligen forbavset. At begynde en udgravning med så ringe udsigter var ubegribeligt, og endnu mere, at det efterhånden som afdækningen af højene skred frem, virkelig viste sig at holde stik. Men vi havde vor viden fra udgravningen af en lignende gravplads, Svenskegravene kaldet, i Havrekobbel sydligere i Nørreskoven. Den blev undersøgt i 1951 i et fornøjeligt samarbejde mellem svenske og danske studenter fra Uppsala, Lund og Aarhus universiteter. At højene i Havrekobbel hed “Svenskegravene” var jo en direkte opfordring til samarbejde, men det var vel en skuffelse for alle, at udbyttet af oldsager var så ringe, og at ingen svenske sager lå i gravene og kunne motivere navnet. Det må være en langt senere tilføjelse fra de århundreder, hvor svensken hærgede i Danmark under gentagne krige.

Af P.V. Glob

Om navnets oprindelse fortæller et lokalt sagn, at svenske sørøvere engang i gamle dage landede ved Nørreskoven for at hærge og plyndre egnen. Men de alsinger folk drog ud og dræbte mange i en hård kamp. Svenskerne, der først flygtede over havet, kom den følgende nat tilbage for at begrave deres døde på stedet, hvor de var faldet, sammen med en af deres høvdinge. Stedet skal være de små høje i Havrekobbel.

Arkæologisk set var udbyttet af gravningen imidlertid højst interessant, for gravene viste sig at tilhøre den yngre jernalders første store afsnit, germansk jernalder, århundrederne før vikingetid, der begynder ved år 800. Om gravskikken i Danmark i denne tid ved vi meget lidt. Germansk jernalder er vel, hvad dette angår, den dårligst oplyste af alle de mange perioder, vor oldtid omfatter, hvilket står i modsætning til de mange guldfund fra denne tid, Danmarks “guldalder”, med de vidtberømte guldhorn fra Gallehus som et strålende midtpunkt, men om grunden hertil senere (fig. 1).