Sveberknuden
Ikke langt syd for den gamle danske grænse, kendetegnet ved navnet Danevirke, blev der i 1948 af et par tørvearbejdere gjort et makabert fund: et mandshoved, tydeligt afhugget med et skarpt instrument og voldsomt knust i venstre tinding. Over det var bredt et skulderslag af skind. Et af Hitlerkrigens ofre? Nej, hovedet må, som de mange andre »moselig«, der efterhånden er fundet i Danmark og Nordtyskland, stamme fra den tidlige jernalder. Hvorvidt disse mennesker er henrettede forbrydere, eller de er ofret til en af tidens glubske guddomme, er der delte meninger om.
Af Redaktionen
Det mærkeligste ved hovedet er dets velbevarede hår, der er samlet i højre side og knyttet i en kunstfærdig knude. Frisuren er os ikke ganske ubekendt. Romerske kunstnere fra omkring Kristi tid har af og til afbildet germanere - ofte i mindre heldige situationer, for verdensrigets indbyggere nærede aldrig særligt ømme følelser for barbarerne i nord. På nogle af disse billeder møder vi den omtalte frisure, der åbenbart har været båret af mænd. Knuden sidder i reglen i højre side, skilningen kan være i midten eller rykket noget mod venstre. Også i litteraturen har knuden sat sig spor. Den romerske forfatter Tacitus, der levede i 1. århundrede efter Kristus, fortæller: »Et særligt kendetegn for svebernes stamme er, at de kæmmer håret til siden og binder det i en knude. Derved adskiller de sig fra de øvrige germanere og tillige de fribårne fra trællene«. - Sveberne, som Tacitus omtaler, er et oldtidsfolk hjemmehørende i Nordtyskland og egnene omkring Rhinen. Cæsar siger om dem, at »med dem kunne ikke engang de udødelige guder måle sig«.
Den ulykkelige mand, hvis hoved er havnet i mosen, bærer svebernes knude. Her ser vi den for første gang i virkeligheden. Hvis en eller anden mandlig læser mod forventning skulle få lyst til at genoplive den gamle mode, kan han følge billedernes anvisning. Det er dog en forudsætning, at hans hår er ca 30 centimeter langt. (Fig. 1)
Fig. 1. Tegning af Peter Westh Hansen efter Offa 1949
