
Sveagris
Guldfund på Øland, Nyt guldfund i Skedemose, Minesøger i brug, Femte guldarmbånd fundet i Skedemose, Guldmosen bliver rigeste fundsted – sådan kunne man læse hver anden dag i svenske aviser sidste efterår. Mere dobbeltbundet end skribenten anede var måske følgende overskrift: Nye antikke fund i Skedemose. Skedemose er nemlig ikke noget nyt navn i svensk arkæologi. Den er – for at bruge en vending fra filmens verden – en blegnende stjerne, som har fået et strålende “come back”.
Af Ulf Erik Hagberg

Skedemosefundets historie er i korthed denne: Sommeren 1901 fandtes “i en mose i Sörby, Gärdslösa sogn” et antal forrustede jerngenstande, såsom økser, sværd, spydspidser samt bengenstande, bl.a. kamme. Den følgende sommers dyrkning bragte flere fund for dagen, og i årene efter dukkede nu og da nye sager frem; i 1945 blev der således fundet knogler af hest og menneske. I forbindelse med et arbejde om svenske mosefund var undertegnede netop begyndt at gennemgå det store fundmateriale, som i alle disse år havde ligget uudnyttet, da en ny fase i mosens historie uventet tog sin begyndelse.
Vejen til Skedemosens come back åbnedes af 11-årige Birger Karlsson en majdag sidste år, da han hjalp sin far med at tilkaste en drængrøft. En sammenvredet armring af guld gav unge Birger en ikke foragtelig timeløn den dag. Antikvarie K. G. Petersson i Kalmar besigtigede fundpladsen og fik da en vigtig oplysning. Birgers farfar havde i 1949 fundet en guldring ganske tæt ved findestedet for den nye ring.
Undertegnede fik overdraget undersøgelsen af stedet. Resultatet var ikke særlig opsigtsvækkende, et antal spydspidser, en benknap og dyreben. Stedkendte kunne imidlertid oplyse, at flere af de gamle fund var gjort på en mark syd for Karlssons lod. Marken skulle pløjes i efteråret, og det blev ordnet sådan, at pløjningen kom til at foregå under arkæologisk tilsyn.
Ved tilbagekomsten i oktober medbragtes en minesøger. Allerede efter et par timers arbejde kunne antikvarie Gunnar Ekelund fremdrage yderligere en sammenrullet guldring på Karlssons mark kun fem meter fra forårets udgravningsfelt. Endnu tre guldringe med en gennemsnitsvægt på knapt et par hundrede gram kom for dagen foruden nogle fine sølvblik, træsager og ben af dyr og mennesker. – Også pløjningen af den anden mark gav gode resultater: spydspidser, skjoldbuler, dele af sværd, bidselkæder af bronze, perler, ildslagningssten m.m.
Det er klart, at det er guldringene, der især samler opmærksomheden om sig. Fundet er det største i Sverige af forarbejdet guld – den samlede vægt var lidt over et kilo. Fem af de seks ringe var af den type, som kaldes ormehoved ringe. Vigtig for dateringen af disse ringe, som findes nu og da på nordgermansk område, er en ring fra en høvdingegrav ved Varpelev på Sjælland. Sammen med ringen fandtes nemlig en romersk kejsermønt fra perioden 276-82 efter Kristus. Samtlige Skedemoseringe er sammenrullede og flere bærer spor af hug (fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 1960:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Erobrerfolkets børn

Sorte danskere

Guldkvinden

Dette er en hammer

