Sveagris

Guldfund på Øland, Nyt guldfund i Skedemose, Minesøger i brug, Femte guldarmbånd fundet i Skedemose, Guldmosen bliver rigeste fundsted - sådan kunne man læse hver anden dag i svenske aviser sidste efterår. Mere dobbeltbundet end skribenten anede var måske følgende overskrift: Nye antikke fund i Skedemose. Skedemose er nemlig ikke noget nyt navn i svensk arkæologi. Den er - for at bruge en vending fra filmens verden - en blegnende stjerne, som har fået et strålende "come back".

Af Ulf Erik Hagberg

Skedemosefundets historie er i korthed denne: Sommeren 1901 fandtes "i en mose i Sörby, Gärdslösa sogn" et antal forrustede jerngenstande, såsom økser, sværd, spydspidser samt bengenstande, bl.a. kamme. Den følgende sommers dyrkning bragte flere fund for dagen, og i årene efter dukkede nu og da nye sager frem; i 1945 blev der således fundet knogler af hest og menneske. I forbindelse med et arbejde om svenske mosefund var undertegnede netop begyndt at gennemgå det store fundmateriale, som i alle disse år havde ligget uudnyttet, da en ny fase i mosens historie uventet tog sin begyndelse.

Vejen til Skedemosens come back åbnedes af 11-årige Birger Karlsson en majdag sidste år, da han hjalp sin far med at tilkaste en drængrøft. En sammenvredet armring af guld gav unge Birger en ikke foragtelig timeløn den dag. Antikvarie K. G. Petersson i Kalmar besigtigede fundpladsen og fik da en vigtig oplysning. Birgers farfar havde i 1949 fundet en guldring ganske tæt ved findestedet for den nye ring.

Undertegnede fik overdraget undersøgelsen af stedet. Resultatet var ikke særlig opsigtsvækkende, et antal spydspidser, en benknap og dyreben. Stedkendte kunne imidlertid oplyse, at flere af de gamle fund var gjort på en mark syd for Karlssons lod. Marken skulle pløjes i efteråret, og det blev ordnet sådan, at pløjningen kom til at foregå under arkæologisk tilsyn.

Ved tilbagekomsten i oktober medbragtes en minesøger. Allerede efter et par timers arbejde kunne antikvarie Gunnar Ekelund fremdrage yderligere en sammenrullet guldring på Karlssons mark kun fem meter fra forårets udgravningsfelt. Endnu tre guldringe med en gennemsnitsvægt på knapt et par hundrede gram kom for dagen foruden nogle fine sølvblik, træsager og ben af dyr og mennesker. - Også pløjningen af den anden mark gav gode resultater: spydspidser, skjoldbuler, dele af sværd, bidselkæder af bronze, perler, ildslagningssten m.m.

Det er klart, at det er guldringene, der især samler opmærksomheden om sig. Fundet er det største i Sverige af forarbejdet guld - den samlede vægt var lidt over et kilo. Fem af de seks ringe var af den type, som kaldes ormehoved ringe. Vigtig for dateringen af disse ringe, som findes nu og da på nordgermansk område, er en ring fra en høvdingegrav ved Varpelev på Sjælland. Sammen med ringen fandtes nemlig en romersk kejsermønt fra perioden 276-82 efter Kristus. Samtlige Skedemoseringe er sammenrullede og flere bærer spor af hug (fig. 1).

Billede

Fig. 1. Ormehovedringen fra Varpelev.

De sølvblik som fandtes i samme område som guldet er af stor videnskabelig værdi, skønt de er af dårligt sølv og tilmed brændt. Et dyrebillede har været fæstet på et af dem. Dyret minder om en hjort, men hovedet er snarere en drages. Det bærer et halsbånd, som sikkert har symbolsk betydning. Sagnet om hjorten med den gyldne kæde er et ældgammelt folkesagn, som også går igen i kristen symbolik.

Ildslagningssten foreligger i seks hele eksemplarer og et brudstykke. Tre af dem fandtes ved udgravningen inden for 1m2 og fundoplysningerne om de øvrige tyder på, at også disse er fundet heromkring. Det virker som om stenene er nedlagt sammen. I det hele taget ser det ud til, at fundene, der optræder over et så stort område som ni hektar, er nedlagt pletvis og måske på visse steder kategorivis.

Benmaterialet er endnu ikke færdigundersøgt, men så meget kan siges, at hesteben forekommer hyppigst. En hest havde en spidset pæl gennem kroppen. Der fandtes også mange ben af svin, køer og får samt et enkelt af sæl. Menneskeknoglerne synes at repræsentere ca. 10 personer.

Man behøver ikke at ty til antikke forfatteres oplysninger om sydlige stammefrænder for at forstå, at der har udspillet sig blodige scener her i engen for 15-1600 år siden. Fundene viser det. Mennesker og dyr er dræbt, offermåltider indtaget.
Kostbare guldringe er rullet sammen og sønderhugget. Det som ikke blev ødelagt med våben, gjorde ilden det af med.

Fra Danmark og Slesvig kendes nu - foruden flere mindre fund - seks store offerfund med genstande i tusindvis. Det sjette og sidste af disse - fra Ejsbøl ved Haderslev - er for tiden under udgravning. Skedemosefundet var allerede før 1959 Sveriges største mose- og offerfund. Fra Hassle Bösarp i Skåne foreligger yderligere et svensk mosefund, og dertil kommer ca. 15 fund, som ikke stammer fra moser, men hvis præg gør det naturligt at regne dem til denne gruppe.

Ofrene i Skedemose er ikke nedlagt på en gang, men spænder over to århundreder, fra ca. 300 til ca. 500. Her er altså lige så lidt som i de danske mosefund tale om en engangshandling, og der kan ikke, som man kunne fristes til at tro, være tale om en hær, som er drevet ud i sumpen og nedsablet. Mosen ligger midt på øen på grænsen mellem tre sogne og to herreder. Sandsynligvis har den været de omliggende bygders fælles hellige plads.