Steneng

I forrige århundrede var man ved gravning i engen stødt på store sten, som blev hugget op til ledpæle. For et par år siden blev engene afvandet og pløjet, og derved stødte man igen på sten. Nationalmuseet blev tilkaldt. Det var i 1960, men først det følgende år blev det klart, at to langdysser skjulte sig under engen. For næsten 4½ årtusinde siden er de blevet anlagt på et sandet næs ved åløbet. Siden har en stadig landsænkning fundet sted. Ådalen oversvømmedes, men groede atter til. Dysserne blev dækket af marsk og tørv.

Trods afvandingen står grundvandet stadig højt. For at undgå at grave i en sø måtte der pumpes døgnet rundt i den forløbne sommer. 40 millioner liter vand blev ekspederet ud i åen.

(Fig. 1)