Stene for brød

Med morgenposten til Sønderborg Museum ankom en dag en lille sten, indfattet til vedhæng i en urkæde. Det ledsagende brev fortalte om stenens ejer, Niels Chr. Søe Jepsen. Han var lærersøn fra Ørsø skole ved Dronninglund, født 1842 og uddannet som handelsbetjent. 1862 blev han indkaldt som soldat og var underkorporal ved krigsudbruddet to år senere. Sammen med 30. bataljons 4. kompagni blev han i slutningen af januar 1864 sendt til Dannevirke. Hvad der videre skete er velkendt. De vidtstrakte, beskyttende mosedrag foran den ca 80 km lange fæstningslinje frøs til i den strenge vinter, så at de let kunne overskrides af de tyske tropper. For at undgå, at det meste af den danske hær blev omringet, besluttede hærledelsen sig til en hurtig tilbagetrækning, der fandt sted natten mellem den 5. og 6. februar. En del af 30. bataljon, deriblandt Niels Jepsen, blev sendt mod Sønderborg, til den nyanlagte flankebefæstning Dybbøl. Turen fra Dannevirke til Dybbøl er på ca 70 km, det lyder ikke af så meget i disse tider, hvor søndagsmarcher på 30-40 km er blevet en udbredt folkeforlystelse, men tilbagetrækningen skete i den hårdeste vinter, soldaterne var trætte efter langvarige vagter ved Dannevirke, og deres udstyr var slet ikke beregnet til vinterkrig. Omkring ti døde af udmattelse under turen. Vor mand fra Ørsø klarede sig. Selv tilskrev han det, at han før afgangen fra Dannevirke havde samlet en lille sten op og gik med den i munden det næste halvandet døgn. Stenen mildnede hans sult- og tørstfornemmelser.

Af Inge Adriansen