Stenbrikker

(Fig. 1). Gennem stenalderen fra først til sidst møder man skiveskraberen som en af de alleralmindeligste oldsager, hvilket nok hænger sammen med, at den er overmåde let at lave for den, som kender kunsten. Det gøres på få minutter. Et fladt flintstykke, groft hugget af blokken, får kanten gnavet af med små rappe slag, undertiden helt rundt, undertiden blot på et stykke - og redskabet er færdigt. Spørger man om brugen, kommer vi, som så ofte i arkæologien, på gyngende grund, men i selve ordet »skraber« ligger et forsøg på tolkning, og helt uden baggrund er det ikke. Primitive folk fra en tid, der ligger vor egen nær, har brugt lignende redskaber til skrabning, f.eks. af skind.

Af Holger Kapel