Stenbrikker

Skiveskrabernes form og størrelse varierer noget op gennem tiden. I ældre stenalder er de i reglen små, i yngre derimod bliver de store, ofte grove, undertiden dog meget velformede. Ved siden af disse storskrabere, som altså hører bondekulturen til, optræder imidlertid nogle skraberlignende genstande; de er så små og fine, at enhver tanke om, at de skulle være anvendt til skrabning, sikkert kan udelukkes. Man har kaldt dem »spillebrikker«, hvad de virkelig også ligner. Almindelige er de ikke.

Spillebrikkerne er ofte femørestore, men kan gå helt ned under enøres størrelse. De er tynde (også deri ligner de mønten), og de er tilhugget så nær cirkelformen, som materialet tillader. Dette materiale er for resten ikke altid flint; også brikker af østersskal forekommer, omend kun i få tilfælde. Med sikkerhed kendes spillebrikkerne kun fra syv lokaliteter, men på hver enkelt er der fundet flere brikker, op til 56. Alle forekomsterne er bopladser, og alle synes at tilhøre afsnittet omkring midten af yngre stenalder, tiden hvor de store jættestuer byggedes. Og endnu et fællestræk: alle fundene stammer fra det sydligste Danmark – fra Sydsjælland, over Lolland og Langeland til Sønderjylland. Nu er spillebrikkerne, netop på grund af deres fåtallighed, et forholdsvis upåagtet fænomen, de er kun sjældent nævnt i litteraturen, og man kan vel ikke udelukke, at der rundt om i museer og privatsamlinger ligger brikker, som fejlagtigt er placeret mellem ældre stenalders småskrabere – hvilket i nogle tilfælde vil være tilgiveligt, da skrabernes fineste og brikkernes groveste eksemplarer kan ligne hinanden til forveksling. Helt sikker på, at facit vil holde, kan man derfor ikke være, men foreløbig ser det altså ud til, at spillebrikkerne er et syddansk fænomen. (Fig. 2).