Stenalderfolket ved Draved Sø

I Sønderjylland, ca. fem kilometer syd for Løgumkloster, ligger Kongens Mose – eller Draved Mose, som jeg vil foretrække at kalde den, dels for at undgå forveksling med andre »Kongsmoser«, og dels fordi Kongens Mose kun udgør en del af det ca. 500 hektar store moseområde vest for Draved skov. Under de to verdenskrige har et par tørveværker været i gang, og privat tørvegravning har også fundet sted hist og her. Dog har disse indgreb kun været at betragte som ubetydelige skønhedspletter, der stort set ikke ændrede stedets karakter som uberørt naturområde med enestående muligheder for at dyrke naturvidenskabelige studier. Men for arkæologen skjulte det tætte lyng- og krattæppe ethvert spor af en oldtidsbefolknings mulige efterladenskaber. 1955 blev det skelsættende år i mosens historie. Det år begyndte nemlig en omfattende afvanding og opdyrkning af det uproduktive område. Gravemaskiner åd sig nu gennem det dækkende tæppe; store, dybe afvandingsgrøfter afslørede undergrunden. Nu var chancen der.

Det første betydningsfulde fund – en boplads fra en tidlig del af ældre stenalder – blev gjort i kanten af en af disse grøfter, hvor et over to meter tykt tørvelag var fjernet. Ved at grave ind i grøftens sidevæg fik vi mulighed for at studere et uforstyrret kulturlag. Dette fund inspirerede til nye, omfattende rekognosceringer, der resulterede i, at vi i dag har kendskab til 23 bopladser og enkeltfund fra selve mosen og dens nærmeste omegn. En del af disse er små opsamlinger af oldsager og affaldsflint, men der er også store, værdifulde bopladsfund, der på afgørende måde har udvidet vort kendskab til den ældre stenalders tidligste periode i Jylland. Fire af de betydeligste bopladser er udgravet af Nationalmuseet under C. L. Vebæks ledelse og een af denne artikels forfatter i samarbejde med afdelingsgeolog Alfred Andersen.

(Fig. 1).