Stenalderfæstning

I denne knæsatte opfattelse af Nordens situation i yngre stenalder er der for ganske nylig slået et skår. Ved Ejderen – forhen Danmarks grænseflod – udgraves for tiden en boplads fra yngre stenalder, som til alles overraskelse har vist sig at være befæstet, og som i øvrigt er af en størrelse, der ikke står tilbage for tilsvarende anlæg i Syd- og Mellemeuropa. Pladsen er fra periodens mellemste del, den tid, da man byggede de store stengrave, dysserne og jættestuerne, der for os står som noget typisk nordisk, skønt de i virkeligheden optræder vidt udbredt over Vesteuropa. Det nye fund er sensationelt, det kommer helt uventet, men måske vil tiden vise, at det ikke er så enestående, som det lader. For ret at bedømme situationen må man gøre sig klart, at det, vi ved om yngre stenalders bebyggelsesforhold, i virkeligheden er overmåde lidt.

I hele stengravsområdet er der kun gjort et fåtal af husfund, og kun i yderst sjældne tilfælde optræder boligrester i en sådan mængde, at man med nogen ret kan tale om landsbyer. Fra Danmark kendes to, nemlig Barkær på Djursland og Troldebjerg på Langeland, begge kendetegnet ved en mærkelig husform, hvis mest fremtrædende træk er længden: 70-80 meter. Her har stenalderens bønder boet sammen i kollektiver; ved Barkær kan man ligefrem tale om rækkehuse, idet hvert langhus ved tværskille vægge er inddelt i 26 rum, sikkert svarende til lige så mange familier. Så sjældne, som fundene antyder, behøver stenalderlandsbyerne ikke at være – kommende udgravninger vil nok bringe flere frem – men det er i øvrigt tænkeligt, at en del af befolkningen har boet i spredtliggende huse og gårde, omtrent som i nutidens Danmark.

Den nyfundne stenalderby, hvis korrekte stedsbetegnelse er Büdelsdorf, Rendsborg, har dækket en flade på ca ni hektarer beliggende på et næs i en af Ejderflodens bugtninger. (Fig. 1)