Stævnen
Roskildefjordens vande har igen lukket sig over arbejdspladsen på fjordbunden, hvor en snes arkæologer har haft deres gang gennem tre anstrengende, men spændende måneder (jfr. Skalk nr. 2).
Af O. Crumlin-Pedersen
En fuldt bevaret stævn af et vikingeskib og væsentlige dele af tre andre blev det fine resultat. Og så må det endda bemærkes, at resten af skibene (i hvert fald det meste af dem) fulgte med. Skønt vi efter alt at dømme må afskrive »vrag 4« som selvstændigt skib og i stedet føje det til »vrag 2«, skal ingen begræde dette. Hellere et velbevaret end to slet bevarede skibe. Fem skibe vil til sin tid kunne udstilles.
Perlen i fundet er og bliver stævnen. Det er stævnen, der samler skibet til en helhed, giver det sin karakter. De norske vikingeskibe har - al deres pragt til trods - den svaghed at have dårligt bevarede stævne. Den nu fundne stævn skal ikke genskabes af brudstykker eller ved fantasiens hjælp. Den er der simpelthen.
Mere om skibene følger i et senere nummer.