Soveskind – eller sort magi

I vinter modtog Nationalmuseets 1. afdeling fra museumsforstander P. Christensen i Try et gravfund fra gården Giliamshave i Åsaa-Melholt sogn i Vendsyssel. - Ved første øjekast så det alt sammen meget almindeligt ud - en urne i talrige skår, halv- smeltet bronze og brændte ben med lidt slagger af smeltet glas imellem.

Af Elisabeth Munksgaard

Skårene blev sat sammen til en smuk, rundbuget urne med kort hals, en form vi kender fra Vendsyssels gravpladser fra 4-5 årh. Blandt de brændte ben lå stumper af en forbrændt benkam - og det mest spændende i fundet: ni bjørnekløer.

Vi kender ikke til danske fund af bjørn senere end yngre stenalder, men man må huske på, at det er fuldkommen tilfældigt om en bjørn ender sine dage i hængedynd i en mose, og endnu mere tilfældigt om den senere bliver fundet. Men da der her kun er tale om fund af kløer og ikke andre knogler, er det vel mest nærliggende at forestille sig et fra Nordskandinavien importeret bjørneskind.

Bjørnekløer i brandgrave kendes fra et par danske fund samt fra Norge og Sverige. Hvad er nu meningen med dem? Amuletter eller andet troldtøj? Der fortælles om en lithauisk fyrstes ligbegængeIse i 1341, at kløer af los og bjørn kastedes på ligbålet. Men forklaringen kan også være betydelig mere hverdagsagtig - og den får vi i norske og svenske jordfæstegrave: Her ligger bjørnekløerne i gravrummets fire hjørner, i et enkelt tilfælde med rester af skindet bevaret liggende under den døde. Det er simpelthen soveskindet, der er fulgt med sin ejer i graven.

Ja, det var unægtelig en prosaisk forklaring, så lad os vende tilbage til troldtøjet med følgende historie: Ved en gotlandsk gård lå en stor gravrøse og uhyggelige historier gik på egnen om den forfærdelige troldkarl, der her lå begravet. Han gik igen og huserede fælt på egnen. Den grumme genganger plagede næsten livet af folk og for at få fred for ham, åbnede man hans grav og manede ham ned ved at lægge et bjørneskind over ham, hvilket skulle kunne holde selv den skrappeste dødning i ave. Nedmaningen må have været effektiv, for gengangeren så eller hørte man ikke mere til.

I dette århundrede blev røsen udgravet. Den viste sig at rumme en mandsgrav fra 6. århundrede efter vor tidsregning - og hvad lå der i gravens fire hjørner? Bjørnekløer!

Rummer graven fra Vendsyssel nu et fredeligt menneske, der blev lagt på ligbål hyllet i sit soveskind - eller en person fortrolig med mørkets magter, så det var nødvendigt at gribe til skrappe midler for at få fred for gengangere eller andet hekseri?