Sort hedder en sten

Jorden beder jeg tage vare på og den høje himmel, solen og sankta Maria og selve Gud Drotten, at han låner mig lægehånd og helbredelsestunge at helbrede »bævende«, når den behøver bod.

Af Harald Andersen

Således lyder, i oversættelse, indledningen til Danmarks længste runeindskrift, indskåret i en fyrrepind, som 1955 blev opgravet af Ribes undergrund, og dateret – arkæologisk og runologisk – til midten af middelalderen, ikke tidligere end år 1200. Indholdet er, som det fremgår, en besværgelse rettet mod sygdommen »bævende«, også kaldet koldfeber eller malaria. Lægekunsten var dengang i sin vorden. Egentlige lægemidler af større og mindre virkning fandtes, men tillige en mængde tryllemedicin og uddrivelsesformularer. Teorien bag de sidstnævnte, hvortil Ribe-indskriften altså hører, var at al sygdom skyldes en slags besættelse; en dæmon har taget bolig i patienten, og nu gælder det om at slippe af med den. Vor formel følger det sædvanlige skema. I den allerede citerede indledning fylder lægen, eller hvad man nu skal kalde ham, sig med kraft ved påkaldelse af forskellige højere væsener: solen, sankta Maria, Gud Herren. Så følger selve uddrivelsen:

Udgave: Skalk 1974:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.