Sommerens sølvskat

Fremkomsten af en stor sølvskat fra 1600-årene var en sommerbegivenhed, der nød pressens fulde bevågenhed, og som derfor sikkert på forhånd er kendt af mange læsere. Findestedet var »Nygård« i Staby sogn, Vestjylland, og første fund – en stor sølvdaler – blev opsamlet 31. maj af lærer Inger Holgersen, som hakkede roer på sin mands, gårdejer Lars Chr. Holgersens, mark. Betragtningen af møntprægets dobbeltørn ledte tankerne mod besættelsestiden, hvor tyskerne havde haft tankgrave ikke langt fra findestedet, men mønten var ikke en lykkeskilling tabt af en tysk soldat, ved nærmere eftersyn fandtes flere mønter på markoverfladen, og weekenden udviklede sig snart til en sand skattejagt for familien Holgersen samt skoleleder Rudolf B. Uhre, som var blevet tilkaldt. Sammen gennemgravede og sigtede de muldjorden fra et areal på syv-otte kvadratmeter (Fig. 1). Resultat: knap 300 mønter – alle sølvdalere.

Af Jens Aarup Jensen

Billede

Ringkøbing Museum blev underrettet og fundet, der klart er danefæ, overdraget i dets varetægt. Med prisværdig betænksomhed havde finderne nøjedes med at gennemgrave den løse ompløjede jord, de underliggende lag var ikke rørt, og et sted, hvor mønterne havde ligget særlig tæt, var blevet markeret med en sten. Betingelserne for en eftergravning til nærmere klarlæggelse af fundforholdene var altså tilstede. Da andre gøremål først skulle afvikles, blev fundet – for at sikre det mod ubudne skattegraveres efterstræbelser – hemmeligholdt en ugestid.


Udgravningen kom til at vare en måned, noget længere end vi havde regnet med. Markredskaberne havde i tidens løb spredt mønterne over et større areal, og der blev ved at dukke dalere op af den omgivende roemark. Allerede finderne havde ved deres indledende gravning haft opmærksomheden henledt på, at pengene kunne have ligget i en beholder, en jydepotte eller lignende, men ikke fundet rester af en sådan. Det gjorde vi heller ikke, end ikke en nedgravning i undergrunden blev påtruffet, så nogen større »skatkiste« kan der ikke have været. Det mest nærliggende er vel, at en sæk eller læderpose, som helt er bortsmuldret, har fungeret som pung. Som spredningskortet viser, lå mønterne tættest omkring det hul, finderne havde gravet; der kan ikke være tvivl om, at den med stenen markerede koncentration betegner det oprindelige nedlæggelsessted. Noget særligt strålende syn frembød skatten ikke, kun enkelte mønter havde blanke partier – muligvis på grund af ammoniakindholdet i staldgødningen, som er tilført marken – men ellers var de mørke og rustfarvede af okkerudfældninger fra de omgivende jordlag. Det vil konserveringen kunne råde bod på. Bortset fra dette og fra enkelte skrammer forårsaget af markredskaberne har mønterne ikke taget skade af det mere end 300-årige ophold i jorden.


Alt iberegnet nåede skatten op på 439 mønter. Tre af dem er kvartdalere, resten speciedalere eller hele dalere (Fig. 2). Vejet på køkkenvægt i urenset stand blev det til ca 12,5 kg mønter, hvilket giver omkring 28,5 gram pr mønt; en speciedalers vægt skal ligge omkring 25 gram, så det passer helt godt. Museumsinspektør Jørgen Steen Jensen fra Den kongelige Mønt- og Medaillesamling har under et besøg på en af udgravningens afsluttende dage foretaget et hurtigt gennemsyn og en grovsortering af mønterne. Herpå bygger de efterfølgende betragtninger over skattens sammensætning.


Udgave: Skalk 1975:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.