Solhvervsfund

Tingene havde Tage Baggers bror, gravemester Aksel Bagger, fundet dagen i forvejen. Med sin gravemaskine var han stødt på sten i undergrunden, og mellem dem glimtede det af glas og grønt metal, som naturligvis var blevet knust og splittet ved den hårdhændede udgravningsmetode (gravemaskine kan ikke anbefales til 1600-årige glas). I betragtning af glassets fine og klare tilstand kan man ikke bebrejde finderen, at han ikke straks var klar over, at han stod over for et oldtidsfund. Hans nysgerrighed var imidlertid vakt, og udgravningen blev fortsat med skovl. Herved stødte han på et skelet. Guldskiven fandt han ved den dødes rygrad, og ved at følge højre arm kom han til hånden, hvor de to guldringe endnu sad på plads om fingerknoglerne. Her standsede Aksel Bagger sin undersøgelse, den professionelle udgraver blev tilkaldt, og sådan gik det til, at det alligevel blev jul på Nationalmuseet.