Solens tegn

I stenalder og bronzealder var solen en af de livgivende magter, som man frygtede og tilbad. Den var forrest blandt de himmelmagter, der med de første kvægavlere og agerdyrkere for 5000 år siden tog vort land i besiddelse. I fundet af solvognen fra Trundholm i Nordvestsjælland dukker den magtfuldt op. Man ser dens prægtige guldbelagte skive trukket af den herlige hest. Hesten var et helligt dyr i bronzealder, kun brugt ved religiøse fester, hingstkampe og forårets første hellige pløjning, som det ses af samtidig billedfremstilling. Hesten og solen er Trundholmstykkets elementer, hjulene kun tilføjet for at billedet kunne bevæges, når solens kraft skulle påkaldes. Måske er solvognen en lille udgave af en større vogn, der ved forårstide kunne køres ud over alle marker for at bringe dem solens velsignelse til god grøde, en tempelvogn til omkøring af de hellige tegn.

Trundholmfundets hest og sol er et utvetydigt vidnesbyrd om, at soldyrkelse har fundet sted i ældre bronzealder. Ellers er solen i oldtiden som oftest kun gengivet ved et tegn: hjulkors, kreds, spiral eller fuldt udhugget skive, som de her afbildede helleristninger fra bronzealderen viser. At hjulkorset er et soltegn ses bl.a. af indledningsbilledet (fra Kalleby i Bohuslen), hvor hesten fører det frem på samme måde som Trundholmbilledet, og man ved det fra Den Nære Orient og Nordindien, hvor hjulet i oldtiden var et almindeligt anvendt billede på solen. Kredsen eller ringen er i sig selv den enkleste gengivelse af solen; sådan opfatter øjet den. Sammen med spiralen pryder de to tegn Trundholmsolens skive (Fig. 1.).