Snørlivets nytte og misbrug

Skælver I smukke! Dette for Eders skønhed bestemte redskab bliver ofte en kilde til mange sygdomme og ulejligheder, ja til -døden selv. Hør der en skønhed komme pustende og stønnende. Hun er trangbrystig og kortåndet. Næppe går hun to trin, hun jo er færdig at miste vejret. Snørlivet forårsager denne tranghed. Hvor kan lungerne her komme til ret at udpuste sig, luften i tilbørlig mængde at trænge sig ind og blodet få sit ordentlige løb omkring i lungerne? Ser hist en blegnende yndighed! Hun dåner, falder i afmagt. Snørlivet må lindres, halsbåndet væk, og alt, hvad der kan klemme, må løsnes. Nu får den døende luft, blodet kommer i sin ordentlige gang igen, og livet iler til sit forrige hjem.

Af Redaktionen

Een plages af hovedpine, tand- eller ørepine, en anden af kolik eller sting i siderne. Een er beladt med opkastelser, en anden med blodspytning Anledningen til disse farlige tilfælde bekommes ved snørlivets trykning, især på underlivet. Ved denne trykning og klemming forstyrres maven, fordøjelsens værksted, i sine forretninger. Tarmene har ikke magt nok til at forjage urenlighederne. Disse holdes altså tilbage, bliver hårde, trykker nerverne, opirrer dem til krampe og giver anledning til forstoppelser og brumlende vinde. En sitrende gysen betager mig, nu jeg erindrer de grusomme mødre; ikke alene i deres jomfrustand har de indespærret sig i klemmende dragter, men endog nu som koner, ja som svangre, indsnører de sig så stærkt, at de pludselig får blodstyrtninger, føder i utide ynkværdige fostre og ofte omkommer tillige med det dem betroede liv.

Athenienserne havde nogle iblandt deres øvrighedspersoner, som skulle have opsigt med fruentimmernes dragt. Mon ikke slige personer var lige så nødvendige hos os? En anordning kunne måske udrette det? Standser her, mine læserinder, og eftertænker dette nøje!

Til 1700-tallets krinolinedragt hørte hvepsetalje -ofte af foruroligende ringe diameter. Tålmodigt udholdt damerne snørlivets pinsler, som deres kønsfæller havde gjort det gennem århundreder, men oprøret ulmede -dog, det var fra mændenes rækker, rebellerne kom. 1767 udsendte en hr Jens Bang - »lægekunstens dyrker«, som han kalder sig, en lille bog: Snørlivets nytte og misbrug. På nytten er der nu ikke ofret mange ord, skadeligheden derimod er beskrevet i så drastiske vendinger, at man alvorligt må undres over, at menneskeheden har overlevet denne livsfarlige mode. Måske har bogen virkelig gjort gavn. Ved århundredets udgang gik korsettet i hvert fald af brug, omend kun for en tid.