Smeden fra Lejre

Gravpladsen, som i sit nærmeste nabolag har den store høj Grydehøj og resterne af landets største skibssætning, skuffede heller ikke denne gang. Gravene var endda rigere på gods, end vi før har oplevet det. Når en af dem her skal udmærkes, er det dog ikke for sin rigdoms skyld. Den indeholdt en lille ringnål og tre store forrustede jernstykker. Det varede noget, før det gik op for os, at et af dem var en tang. At det andet måtte være en hammer, kunne vi gætte os til. Det tredje blev først afsløret på konserveringsanstalten: En fil. Om den dødes profession hersker der altså ingen tvivl; han har været smed.

Det er ikke almindeligt, at oldtidens mennesker i gravene røber deres erhverv; men netop smeden danner en undtagelse. Der kendes nogle få danske smedegrave, men denne er ene om at repræsentere vikingetiden. Ellers er det fund i mark og mose af hengemt værktøj, der har lært os vikingesmedens redskaber at kende. Sammen med nogle billeder hugget i sten og spredte omtaler i sagn og saga danner de det spinkle grundlag for vore forestillinger om de mænd, der blandt andet skabte vikingetidens berømte og over store dele af Europa frygtede sværd.

Inden for metalhåndværkene har der i vikingetiden været en specialisering, som ikke er meget forskellig fra den, vi kender nutildags. Der har været grovsmede og kleinsmede, guld-, sølv- og bronzesmede. På de sidstnævntes duelighed blev der fundet udmærkede eksempler i grave, som lå tæt op ad smedegraven. Lejresmeden selv har nærmest tilhørt førstnævnte klasse, for selv om hans smedehammer er lille, så er filen til gengæld stor og grov og kan næppe have været anvendt til finere arbejde.

(Fig. 2).