Skuldelev-skibene
(Fig. 1, fig. 2) Det store fund i Roskilde Fjord af skibe fra vikingetiden har tidligere været omtalt i Skalk (nr. 3, 1957), men meget nyt er kommet for dagen siden Nationalmuseet i 1957 arrangerede den første undersøiske udgravning her. På forhånd havde man været klar over, at det stenfyldte skib, som dannede prop i et gammelt sejlløb til Roskilde og Lejre, og som fiskerne udmærket kendte, måtte være ældre end dronning Margrethe, der ellers af den lokale tradition udpegedes som spærringens anlægger. Ved frømandsundersøgelsen i 1957 var vi blevet bestyrkede i troen på nydateringen til vikingetidens slutning, og til det allerede kendte skib havde føjet sig endnu eet umiddelbart ved siden af det første.
Af O. Crumlin Pedersen
Fig. 1. Stendyngen i tværsnit. Højdemålene overdrevet.
Fig. 2. Plan over stendyngen med skibene indtegnet.
Dette "vrag II" blev målet for vore dykninger i sommeren 1958. Vi ville udgrave det fuldstændigt, men blev distraherede heri af et tredie vrag, der dukkede frem i spærringens sydende. Vrag II blev næsten glemt, efterhånden som stenene i vrag III blev fjernet og skibets konstruktion klart kunne studeres. Det var et meget velbevaret lille handelsskib, vi her havde fundet, og med det fulgte forståelsen af stedets store muligheder. Det stod os nu klart, at vi overalt indenfor det område, der var dækket af sten, kunne vente at finde skibe. En liIle prøvegravning nord for de tre skibe bragte da også straks brudstykker af et fjerde vrag for dagen.
Vore planer om at udgrave et af skibene fuldstændigt under vandet måtte da definitivt skrinlægges. Fundets omfang og betydning fordrede, at en samlet udgravning blev foretaget på den skånsomste og mest omhyggelige måde, d.v.s. ved en tørlægning i ly af en nedrammet spunsvæg.
Ved dette års undersøgelse måtte opgaven da blive en bestemmelse af spærringens ydre afgrænsninger samt en nærmere undersøgelse af bundforholdene på stedet. Det synes som om skibene er blevet sænkede på en undersøisk kam, der ligger i Skuldelev -åsens forlængelse, således at man ved at vælge netop dette sted kunne klare sig med et minimum af skibe. Hvor stort dette minimum er, ved vi endnu ikke med sikkerhed, men under arbejdet i år steg antallet af lokaliserede skibe i spærringen til seks, hvoraf det sidste viste tydelig lighed med Ladbyskibet. Desuden fandt vi - efter anvisning af nudisterne fra kolonien på Hyldeholm - et stærkt medtaget vrag på lavt vand ca 500 meter sydøst for spærringen. Konstruktive træk i dette skib tydede på en høj alder, uden at denne iøvrigt kunne afgrænses nøje. Det er dog ikke umuligt, at vi her står overfor et skib, der var bestemt til at indgå i spærringen, men var så værkbrudent, at det ikke kunne gennemføre sin sidste rejse med den store stenlast, men i stedet lagde sig til hvile på fjordbunden nogle få hundrede meter fra målet.
Efter tre somres arbejde som frømænd på dette sted kan vi med stor forventning se frem til den dag, spunsvæggen begynder at rejse sig omkring skibene som indledning ti 1 en udgravning, der utvivlsomt vi 1 bringe os megen ny viden om vikingetidens mesterlige skibsbyggeri. (Fig. 3)
Fig. 3. Som tegneren forestiller sig et møde på havet mellem to af Skuldelevfundets fartøjer. Sejlskibet er det brede og dog skarpe fragtskib vrag III, mens rofartøjet repræsenterer det flade, rundbundede vrag VI.
