Skuldelev i Skalk
Fundet af de fem vikingeskibe i Roskildefjorden ved Skuldelev har fra første færd været fulgt her i bladet. Den undersøiske udgravning, der dannede optakten, fandt sted i 1957 og var omtalt i samme årgangs nr. 3 under titlen Dronning Margrethes skib. Gennem mange år havde man vidst, at et af fjordens sejlløb, den såkaldte Peberrende, var spærret med en stendæmning, og det var bekendt, at der nu og da dukkede skibsdele frem mellem stenene. Af den stedlige befolkning blev dette fortidsfænomen som så mange andre lagt på dronning Margrethes brede skuldre, men i arkæologiske kredse opklaredes det efterhånden, at vragresterne måtte være langt ældre, og det var det, som foranledigede frømandsundersøgelsen i 1957. Den bekræftede nydateringen: vikingetid og gav i det hele taget blod på tanden. Da vi næste gang hører om Skuldelev-skibene (det er i nr. 4, 1959), er det ene skib blevet til seks. Det står nu klart, at skal fundet undersøges og bjærges forsvarligt, må findestedet, der heldigvis er meget lavvandet, indhegnes med en spunsvæg og tørlægges.
Af Redaktionen
Det store projekt gennemføres tre år senere og er behandlet i tre artikler: På det tørre (1962:2), Stævnen (1962:4) og Skibe i havn (1963:1). De seks skibe bliver under udgravningen reduceret til fem, idet »vrag 4« viser sig at være en del af »vrag 2«, men ellers svarer fundet fuldt ud til forventningerne, og dets sjældenhed kan ikke diskuteres. Af skibsfund fra vikingetid ejer Danmark foruden disse fem kun Ladbyskibet.
En artikel, Skuldelev-skibene i perspektiv, fra nr. 4, 1964 fortæller om den kulturhistoriske baggrund for fundet, men ellers har der været stille om skibene i de senere år. Det betyder dog ikke, at arbejdet med dem har ligget stille, hvad man på de følgende sider vil kunne overbevise sig om.
(Fig. 1).
Fig. 1: Plan over inddæmmet område med vrag 1-6.
