Skibet i Skanderborg

Et krigsskib på Skanderborg sø! Man har svært ved at forestille sig det, men hofpræsten Laurids Jacobsen måtte vel vide, hvad han talte om, da han i ligtalen over Kristian 4. udtrykte sig som ovenfor citeret. Kristian var elleve år, da han 1588 arvede tronen efter sin far, og indtil han 1596 blev erklæret for voksen, styredes landet af en formynderregering. Det skulle altså være i denne periode, den unge mand fik sin sømandsmæssige uddannelse på den østjyske indsø.

Helt uangribelig er Laurids Jacobsens påstand nu ikke, ja somme har ment, at han ligefrem har faret med løs snak. Kristian 4.'s færden i formynderårene lader sig nøje kortlægge, og det ses, at han ikke på noget tidspunkt har opholdt sig så længe i Skanderborg, at der kan have været tid til den omtalte oplæring. Tidligere, før tronskiftet, kan det derimod have ladet sig gøre, så forklaringen er nok, at præsten har været offer for en erindringsforskydning; der lå jo dog mere end et halvt århundrede mellem begivenheden og hans omtale af den. Historikeren P. Holck har gennemgået de kongelige regnskaber og kan påvise, at der har været - ikke ét, men adskillige »store« skibe på Skanderborg sø i årene omkring 1600. 1584 - altså endnu i Frederik 2.'s tid - omtales et »Rostocker-skib«, som en tid lang har ligget ved slottet. Netop det år opholdt kongen sig en månedstid på Skanderborg, og det forekommer meget rimeligt, at han har benyttet lejligheden til at indvie sin syvårige søn i sømandskunstens begyndelsesgrunde. Særlig stort kan det tyske skib næppe have været, da det må være ført til søen over land. Men vi er kun ved begyndelsen.

Det næste Skanderborg-skib, der er oplysning om, var en brandjagt, et fregat-agtigt fartøj med råsejl og armering med lettere kanoner. Det blev bygget på stedet og må have været færdigt i begyndelsen af februar 1587, da håndværkerne sendes væk. Prins Kristian og hans lillebror Ulrik med deres hovmester var ankommet til slottet i november, omkring nytår sluttede kongen sig til dem, og hele familien blev til sidst i april. Der var således udmærket lejlighed for drengen til at overvære såvel byggeriet som søsætningen og prøvesejladserne - men åbenbart ikke til skolearbejde; hans latinske stilebog, som en nådig skæbne har bevaret, ses at være sjældent benyttet i denne tid. Fra Koldinghus, som var næste station på det kongelige rejseprogram, foreligger flere aktstykker, som viser, at prinsen længes tilbage til sin vinterlegeplads.

De sørejser, den unge konge foretog efter sin tronbestigelse, gik som allerede antydet uden om Skanderborg, så et skib, der blev bygget i byen 1595, må have tjent andet formål. 1604 nævner lensregnskaberne fem »store skibe« på søen ved slottet, og 1608 udvides flåden; fra Århus hidkaldes skibstømrere, fra Viborg en billedskærer, og der fremskaffes seks skibskanoner med 200 topunds kugler, så man skulle tro, et søslag var under forberedelse i den østjyske idyl. 1617 dirigeres skibene til Æbelø (den lille holm lige over for slottet), og endelig - 1619 - hører vi om endnu et skib på beddingen. Til dets bygning sender kongen 2000 sekstommers spigere, så det kan ikke have været af helt ringe dimensioner.

Idag er Skanderborgsøen aldeles blottet for krigsskibe, men slotskirkens røde tårn spejler sig i vandet, og vi må tage til efterretning, at »flåden« har været der, omend kun i et kortere åremål. Kristian 4.'s interesse for skibe og skibskonstruktioner er velkendt, og han videreførte faderens påhit med bemærkelsesværdig iver - iøvrigt ikke blot her, men også ved Frederiksborg, hvor han i årene 1592-99 samlede mindst seks skibe af forskellig type på den lillebitte slotssø. Måske har han eksperimenteret med skibsbygningsteknik, men hovedformålet var vel at kaste glans over de kongelige opholdssteder. At skibene, som præsten antyder, skulle være specialfremstillet til undervisningsbrug, må nok betvivles, men derfor kan de jo godt lejlighedsvis have fungeret som skoleskibe - for Kristian selv, for hans brødre, Ulrik og Hans, og for hans med tiden talrige afkom. En af Frederiksborg-skuderne omtales 1602 som »hertug Hansis lille skib« (Fig. 2).

Skikke breder sig: 1604 søsattes i London et miniaturekrigsskib, der fik navnet »Disdain«. Behørigt forsynet med kanoner og krudt blev det 18. marts under stor folkelig opmærksomhed prøvesejlet på Themsen af sin ejer den tiårige prins Henry. Hans mor, dronning Anna, var Kristian 4.'s søster, født 1574 på Skanderborg slot.

(Fig. 3).

Lit: Hist. Tidsskrift. 10. rk, 6. bd. - Chr. Holtet: Skanderborg. 1956.