Skatten i højen
Langt de fleste af Danmarks gravhøje har skår og skrammer fra gamle gravninger. Der kan være højst forskellige motiver bag disse højbrud. Nogle har vel tjent praktiske formål, andre skyldes arkæologisk forskertrang eller simpel nysgerrighed; atter andre har skattegravere ansvaret for. At højene indeholdt skatte var en udbredt opfattelse, som den folkelige overlevering ved meget om. De samme historier går igen i lidt varieret skikkelse fra høj til høj. Nogle eksempler hentet fra Svend Grundtvigs og Evald Tang Kristensens sagnsamlinger gengives her.
Af Redaktionen
På Ugerløse Mark i Rørby sogn står ved en høj en tjørnetorn. Derunder skal ligge dybt i jorden en guldvogn. - To mænd gravede engang efter vognen og var kommet så dybt ned, at spaden stødte imod et skinnende guldhjul. Da hørte de pludselig en hane, der gol på højen lige ved siden af dem. For at se efter hanen lod de spaden hvile og så sig omkring. De fik da øje på Rørby, der stod i lys lue. Forfærdet udbrød den ene; »Jesu kors!« Men da de så så til deres arbejde igen, var hullet fyldt og grønsværen hel igen.
Optegnet af lærer Anton Nielsen. 1858.
Sagnet forekommer i mangfoldige variationer fra alle egne af landet: Hane (med eller uden hoved) trækker hølæs eller karet. Mus trækker hølæs (karet). Hovedløs mand kommer ridende på en hane. Lille mand kommer kørende på et skovlblad. O.s.v.
På en høj nord for Skotrup og vest for Børglum kloster brændte lys hver aften. En morgen havde der været kastet deri, og siden den tid brændte der aldrig lys. Det skal have været Kristen Hejlesens fader. - Før var han ussel og arm, men nu blev han den rigeste mand på Børglum gods og fik 16.000 rigsdaler byttet ved bankforandringen.
Nikolai Christensen.
En dag grov jeg efter oldsager i en stor høj lidt nord for Fannerup i Nørreherred. Så kom den gamle smed hen til mig og fortalte, at hans oldefader også havde gravet i den. Noget nede stødte han på en stor tønde, og på den lå en stor sort hund. Han drog nu hans trøje af og lagde hunden derpå, og tog nu så mange af pengene, som han behøvede til at bygge sin gård op for. Endelig lagde han hunden hen på tønden igen. Den sagde så: »Havde du ikke taget mig så sødt og lagt mig så blødt, så havde du ikke fået det, du fik«.
Fortalt af løjtn. Jensen ved M. Balle.
Også dette sagn optræder i flere udgaver. Jfr. H. C. Andersens »Fyrtøjet«.
I Stageshøj findes underjordiske. Engang i gamle dage kom en ung karl om aftenen ridende forbi den og ser højen åbnet og hvilende på fire ild støtter. Alt stod ligesom i brændende lue. Troldene puslede indenfor og havde ført alt deres guld- og sølvtøj ud for at bleges i månelyset, og den unge karl så her en uskikkelig rigdom.
Niels Levinsen. 1854.
