Skattegravning og videnskab

Det spørgsmål vænner man sig til, når man som arkæolog er på jordarbejde med en murske og en spatel “Hvorfor tager De ikke en spade, så det kan gå lidt hurtigere?”, og det spørgsmål lød da også lidt utålmodigt fra en interesseret tilskuerskare, da vi en sommer for en halv snes år siden langsomt gravede os ned gennem en grus bakke på Lille Dollerupgårds mark vest for Kolding. Svaret kom en dag, hvor graveskeens forsigtige skraben afdækkede mundingskanten af en stor bronzespand, og det blev kraftigt understreget, da vi de følgende dage penslede jorden væk omkring et par forgyldte sølvbægre, ringe af guld og flere andre kostbarheder. Godt, at vi ikke tog en spade dengang, for så havde der næppe været meget tilbage af den rige høvdingegrav fra jernalderen, der nu under navnet “Dollerupfundet” er een af vor oldtids ypperste.

Af Mogens Ørsnes

Det hele begyndte med en lille avisnotits på Nationalmuseets fordi Ved grusgravning i Dollerup var der fundet nogle lerkar. Sådanne notitser ser man mange af, og ikke altid er der tid og råd til at reagere på dem, man da vi – to mand fra Nationalmuseets afdeling, museumsinspektør Olfert Voss og jeg – engang det følgende år alligevel turede rundt i det sydlige Jylland, lagde vi vejen forbi Dollerup for at kikke lidt nærmere på det sted, hvor krukkerne skulle være fundne. Hen over en højtliggende bakkeknude, der fra syd skyder sig frem mod Kolding ådal, havde grusgraven trukket et bredt af arbejdet var på det tidspunkt blevet indstillet på stedet, fordi det ikke længere havde kunnet betale sig, men i grusgravens væg sås en række mørke tunger, fire i alt, der fra overfladen skar sig ned gennem bakkens naturligt vekslende sand- og gruslag. Sådanne mørke partier i en grusgravs væg tiltrækker sig næsten magnetisk en arkæologs øjne, idet de er vidnesbyrd om, at gravemaskinen har skåret sig gennem gamle nedgravninger. Da der ved grusgravningen også var fundet lerkar, der efter deres form var fra Kristi fødsels tid, kunne der ikke være megen tvivl om, at stedet var en gammel gravplads, – nok en undersøgelse værd.

Og så begyndte jordarbejdet. (Fig 1)

Udgave: Skalk 1957:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.