
Skatte du samler og borge du bygger
(Fig. 1).
Den 20. oktober i år kunne man fejre 400-års dagen for en af de mest glorværdige – og blodige – sejre nogen hærafdeling under dansk fane nogen sinde har tilkæmpet sig. På denne dato i den nordiske syvårskrigs tredje år gik Daniel Rantzau på Axtorna hede i Halland med en underlegen styrke til angreb på den svenske hær, som efter en dags kamp måtte trække sig tilbage efterladende nogle tusinde mand og 48 kanoner på valen. Som belønning for denne højst tiltrængte sejr forlenede Frederik II sin dristige feltherre med godset Trøjborg i Sønderjylland. Men: »ander jahr, ander glück« – Daniel Rantzaus valgsprog kan forstås på flere måder. Den 11. november 1569, henved et år før den ulykkelige krigs afslutning, gjorde en kanonkugle fra fæstningen Varberg ende på krigerens liv.
Af Johannes Hertz
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Det krigshistoriske jubilæum giver en kærkommen anledning til at føre læseren til en særpræget egn af Danmark, nemlig til den vestlige del af Nordslesvig, for at opsøge Trøjborg, Daniel Rantzaus løn. Var vi kommet for lidt over 100 år siden, havde selve slottet ligget der bag volde og vandfyldte grave. Hvad vi nu finder, er en af landets mest maleriske ruiner. For otte år siden påbegyndte Nationalmuseet et omfattende udgravnings- og restaureringsarbejde under ledelse af nu afdøde arkitekt Charles Christensen. Dette arbejde nærmer sig nu sin afslutning.
Her lå fra gammel tid en borg. Vi ved ikke stort om den gennem historiske kilder, men de gange, den nævnes, er det i forbindelse med rigets største. I 1347 var det den sønderjyske hertug Valdemars borg. Troyborgh blev navnet dengang skrevet, og det er første gang dette stednavn optræder på dansk. Antagelig er borgen opkaldt efter det lilleasiatiske Troja, Hectors og Paris’ by; den homeriske sagnkreds må altså på dette tidspunkt have været kendt her i landet. 1407 erhvervede dronning Margrethe Trøjborg. Sammen med andre store sønderjyske godser blev den grundstammen i de såkaldte »kongerigske enklaver«, den danske stats forposter hernede, hvor det ellers var hertugerne, der havde magten (Fig. 2).
Udgave: Skalk 1965:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
