Skandale på assistens
Omkring år 1800 var det almindeligt, at københavnere tog på skovtur til Assistens Kirkegård. Den lå så rart nær ved byen, meget nærmere end Frederiksberg Have for ikke at tale om Dyrehaven, og når man ellers havde et naturligt forhold til livet og døden, kunne den udmærket tjene begge herrer. På sommersøndage drog man da derud, lejrede sig på eller mellem de buxbomkranste grave og gjorde sig til gode med mutters madkurv. Hos graveren kunne man købe vand på maskine og brændevin, sælgekoner gik om og falbød kager, og musikanter underholdt med drikkeviser og dansemusik. Skrivende folk som Fr. Høegh Guldberg, K. L. Rahbek, Werlauff, August Hennings og flere har skildret det lystige leben. H.C. Andersen indlagde senere en udflugt til Assistens i en af sine historier.
Af K. B.
Almindeligvis var der ingen, som tog anstød af de sommerlige glæder i »dødens have« (Fig. 1). Når der alligevel blev gjort en brat ende på dem, var det en bivirkning af nogle makabre begivenheder midt i den barske vinter 1804.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1973:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
