
Skam følger skade
Kendetegnende for den ældre bronzealders gravhøje er format og høj beliggenhed. På Århusegnen findes flere af slagsen, således den pragtfulde Jelshøj (hvis navn man møder i Skalks adresse) og den desværre nu mindre præsentable Borum Eshøj. Den sidste vil vi – inspireret af dette nummers kronik – ofre et par ord.
Af Harald Andersen

Som navnet antyder, ligger højen i Borum sogn, på et bakkedrag nordvest for byen. Den har oprindelig været omkring syv meter høj, men er nu stærkt formindsket og deformeret. Begyndelsen hertil blev gjort 1850 af den daværende ejer; han gravede sig ind i østsiden, men stødte der på en stenkiste, som vakte hans interesse og fik ham til at opgive forehavendet. Et par år efter gik vejvæsenet i højen. Ejeren protesterede, men blev afvist med henvisning til en gammel lovbestemmelse, hvad han imidlertid ikke lod sig imponere af. Han rejste til København, søgte audiens hos den oldtidsinteresserede Frederik 7. og fik med dennes mellemkomst udvirket, at arbejdet blev standset, skaden udbedret og højen fredlyst – dog uden at det blev anført i skødet. Denne forsømmelse fra myndighedernes side kom til at koste dyrt. 1856 afhændedes gården, og den nye ejer kunne i god tro fortsætte i de stadig friske spor; herved fandtes endnu en stenkiste. Senere fulgte nyt ejerskifte og ny gravning. Den gode muldjord fra højen kunne, mente man, gøre bedre nytte på markerne.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101)
Udgave: Skalk 1976:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





