Skalke korset

Ved Frejlev på Lolland står et kors. Til dette knytter sig et sagn, som kendes i talrige variationer. En af dem lyder således: Herremanden på Ålholm havde en ridefoged, som var en stor bondeplager. Engang satte han bønderne i Frejlev til at fælde træer i deres egen skov. Da han kom for at se, om de gjorde noget ved det, stod de og drev. Han tog da sin ridepisk og drev dem nogle om ørerne; men de stimlede sammen og rev ham af hesten, slæbte ham ned til stranden og dræbte ham ved en stor sten, der siden kaldes Knækkerygstenen. For denne forbrydelse blev bønderne dømt til at stille 24 hvide stude med røde ører. Med stort besvær skaffede de 23, men den sidste fik de ved at male ørerne røde på en hvid stud. Kort efter, at de havde afleveret studene, kom der en tordenskylle, som vaskede farven af. Herremanden lo og sagde: »Ja Frejleverne er nogle Skalke«. På stedet, hvor de havde grebet ridefogeden, blev Skalkekorset rejst.

Af Redaktionen

Sagnet har en historisk kærne. Af en dom fra 1533 fremgår det, at Frejlevbønderne under en strid med lensmanden på Ålholm dræbte dennes delefoged. Det er sandsynligt, at drabet har fundet sted, hvor nu korset står. Det høje trækors er ikke det oprindelige, men har flere forgængere. Pietetsfuldt har man rejst et nyt kors på stedet, hvergang det gamle forfaldt.

Rundt i landet træffer man kors af samme art som Skalkekorset. Til de simple, stadigt fornyede trækors knytter sig blodige sagn, og der er ingen grund til at betvivle, at de virkelig er rejst pa mordsteder. Selv om man har fulgt en skik, må korsene alligevel opfattes som spontane udtryk for den forfærdelse, som har grebet sindene, når ugerningen blev kendt. I virkeligheden svarer de ganske til det kors af granrafter, som en mand rejste på Hørbylunde bakke dagen efter mordet på Kaj Munk. Desværre er dette kors senere blevet erstattet med et dyrt stenkors. Det havde været smukkere, om man havde fulgt den gamle skik at lade det oprindelige kors leve til sene tider gennem stadige fornyelser.