Skal vejen bevares?

Hvor naturen tvang jernalderbonden dertil, hvor vigtige vejforbindelser uundgåeligt måtte over blød bund, over ådal, eng eller mose, der byggede han vej. Selvsagt valgte han overfartsstedet med omhu, på steder, hvor ned— og opkørslen ikke var for stejl, og hvor landtunger gjorde den side strækning, som skulle passeres, og som derfor måtte udbygges med sand, grus, tømmer og sten, kortest mulig. Alligevel er jernaldervejene tit imponerende bygningsværker, der sagtens kan måle sig med dysser og gravhøje og hvad andet vi har af monumental oldtid. Medens disse oftest er højtbeliggende i storslåede landskaber med vidt udsyn, findes vejene på frodige, idylliske pletter af en mere intim skønhed.

Af Georg Kunwald